Hvad skal politikere stille op med de største forbrydelser i historien?
Det spørgsmål er kernen i en strid, der har udspillet sig om danske politikeres holdning til det osmanniske folkedrab på omkring 1,5 millioner armeniere for 100 år siden.
Danmark undgår at bruge ordet ”folkedrab” på regeringsplan. Det tilkommer ikke politikere at bruge ordet, fordi historikere er klogere på emnet, har argumentet været fra skiftende regeringer. Det svarer til at afvise at bruge ordet ”klimaproblemer”, fordi klimaforskere ved mest om det emne.
Særligt Liberal Alliance fremstår tummelumsk. Først kaldte partiet den tidligere regering for ”slap”, fordi den ikke ville anerkende folkedrabet. Så kom Liberal Alliance selv i regering og ændrede holdning. Partiets udenrigsordfører Henrik Dahl (LA) afviste i onsdags at tale om folkedrab. Han sammenlignede folkedrab med global opvarmning, som politikere heller ikke er eksperter i. Mon det betyder, at Henrik Dahl nu vil undgå at bruge sætninger med ”global opvarmning” i?
I går tog sagen en ny drejning. På Facebook anerkendte Henrik Dahl forbrydelsen:
”Jeg anser det armenske folkedrab for en kendsgerning. Det gør hele Liberal Alliances folketingsgruppe,” skrev han. Men de vil ikke tage nogen konsekvens af deres viden, fortsatte han, for ”politisk vedtagne sandheder om historiske begivenheder” er uheldige for vores demokrati.
Det er værd at tænke over: Danmark har politikere, der anerkender osmannernes folkedrab som historisk kendsgerning. Men på Christiansborg undgår de at tale om folkedrab. Knoglerne må gerne ligge derude i jorden som uofficielle kendsgerninger, men de må ikke blive officielle kendsgerninger.
Man må undre sig over den totale mangel på konsistens. Politikere har talt om andre folkedrab. De har taget konsekvenser af deres historiesyn, når de har oprettet det nu hedengangne Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier eller Center for Koldkrigsforskning. ”Holocaust” er et ord, som politikere gerne bruger.
Men armeniernes folkedrab må ikke nævnes. Det skal forties, fordi man vil holde sig på god fod med Nato-partneren Tyrkiet.
Armeniernes lidelser passede ikke ind i de europæiske staters kram, mens de blev myrdet for 100 siden. Så man vendte ryggen til. Deres lidelser passer ikke ind i vores kram nu. Så vi vender ryggen til igen. For armenierne er det skæbne at være undtagelsen, der ikke passer ind.
Omtale af udryddelser af befolkningsgrupper er ikke et betalingsmiddel i en forhandling. Folkedrab er ikke noget at tinge om. Synet på folkedrab er et af de spørgsmål, humane samfund skal måle sig selv på. Hvad skal politikere stille op med de største forbrydelser i historien? Det er et etisk grundspørgsmål i et demokratisk samfund. Hvad vi svarer, afslører ikke bare, hvem vores politikere er, men hvem vi er som kultur.