Den gode ensomhed kan lyde som en selvmodsigelse. For ensomhed har på dansk en klang af sørgmodighed. Men at udtrykket giver mening, kan man forvisse sig om i Kristeligt Dagblads interview med Mikkel Wold, sognepræst i Marmorkirken i København, i dag.
”Hvis jeg søger indsigten og fordybelsen, er ensomheden en del af vejen,” siger teologen, der i dette efterår pågynder et undervisningsforløb om den gode ensomhed på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster.
I årtusinder har mennesker valgt at leve alene for indsigtens, fordybelsens eller for gudstilbedelsens skyld. Ordet munk kommer af det græske ”monos”, der betyder ene. Jesus gik ofte afsides for at bede, kan man læse i Det Nye Testamente.
Men dansk kirkekultur bygger på en munk, der forlod ensomheden i klostret, giftede sig med en nonne og stiftede familie. Historisk set har lutheranere overvejende fravalgt idealet om at være alene i Guds tjeneste, og tilsvarende ser den brede kultur heller ikke livet alene som noget positivt.
Dertil kommer, at ensomhed for nogle er pinefuld. Hver 20. af os er hver dag alene mod vores vilje, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. Det er en af vor samtids store udfordringer, at vi ikke har kunnet skabe tilstrækkeligt gode fælleskaber – ikke mindst for mange ældre.
Men der er alligevel en stærk interesse for den gode ensomhed hos mennesker, der føler sig bundet af en verden, hvor mange indgår i netværk, fra de slår øjnene op, til de går i seng.
Den tyske filosof Rüdiger Safranski har beskrevet, hvordan han på vandring til pilgrimsmålet Santiago del Compostella i Spanien begyndte at føle det forkert at være i kontakt med sin kone hjemme i Tyskland. Når han skulle gå alene og tænke over livet under nye indtryk, ville han ikke være på mobiltelefonen hver anden time. Så han fravalgte samtalerne med sin kone i nogle dage for at være der, hvor han var fuldt ud.
Vi er ved at miste afsondretheden. Eller som filosoffen Martin Heidegger udtrykte det: Vi er ved at fjerne fjernheden. Det betyder også, at tid alene bliver sjældnere.
Vandringen mod den gode ensomhed er en reaktion på for meget larm, for meget forbundethed og for mange budskaber, der konkurrerer om vores opmærksomhed.
Opmærksomhedsøkonomien er fagtermen for den konkurrence om klik, øjne og tid, som drives frem digitalt og giver en overflod af tilbud, som selv børn sorterer i fra minut til minut.
Den daglige travlhed kan overdøve alt det, der melder sig, når man tager sig tid til at se sig selv i øjnene: samvittighed, Gud, presserende meningsspørgsmål. I en alene-stund sker der noget, som skaber plads til livets basale tiltale.
Den alene-stund kan vi ikke undvære, hvis vi vil være mennesker, der kan forholde os til os selv. For når vi er alene, blive vi ofte klar over, hvad der er vigtigt. Det er her, de svære spørgsmål kommer op til overfladen. Det er her, vi mærker de fortrængte svigt. Og det er her, vi får tid til at overveje de store retningsskifter i vores liv.