Den sorte borgerlighed

Uforståeligt at regeringen vil sætte udviklingen af vindenergi i stå

Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad
Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Den konservative boligminister Aage Hastrup var i slutningen af 1960’erne arkitekten bag den første planlov, som blandt andet begrænsede byggeri i naturområder. Siden 1987 har Danmark gennemført fire vandmiljøplaner, hvoraf de tre blev vedtaget under borgerlige regeringer. Og i 2010 definerede VK-regeringen det ambitiøse mål om, at landet skulle være uafhængig af kul, olie og naturgas inden 2050.

Så det borgerlige bidrag til et grønnere Danmark kunne være historien om, at den politiske venstrefløj langtfra har patent på at ville passe på natur og miljø. Det kunne være historien om, at borgerlige forældre selvfølgelig kerer sig ligeså meget som ikke-borgerlige forældre om at efterlade en beboelig planet med rige ressourcer til børn og børnebørn. Mon ikke den type forældreomsorg er fordelt nogenlunde ligeligt til højre og venstre i det politiske spektrum?

Så meget desto mere uforståeligt er det, at den nuværende Venstre-regering og dens parlamentariske grundlag tilsyneladende er på hastig retræte fra fortidens landvindinger på miljøområdet. Aktuelt vil regeringen stoppe nogle af de allervigtigste investeringer i, at fossile brændsler kan udfases inden for 35 år.

Det drejer sig om tilskud til de såkaldt kystnære vindmøller for otte milliarder kroner. Regeringen argumenterer med ”grøn realisme”, og anledningen til spareforslaget er da realistisk nok. Den PSO-afgift, som Danmark opkræver for at kunne støtte vedvarende el-produktion, er ifølge EU-Kommissionen traktatstridig. Regeringen har derfor en bunden opgave i at finde en anden måde at skaffe de omkring 70 milliarder kroner, som afgiften måske kunne have indbragt de næste ti år.

Der skal dermed langt flere penge på bordet, end et stop for de kystnære vindmøller kan give. Højere indkomstskat er en mulighed, som kan betyde, at borgerne kommer til at betale en større del af udgifterne til den grønne energi, mens erhvervslivet slipper billigere. Uanset hvordan den gigantiske danske skattemaskine skrues sammen, bliver udsvingene på den enkelte borgers selvangivelse og el-regning dog samlet set små. Derfor er det besynderligt, at regeringen vil nedlægge vindmølleprojekter for at skaffe den lille bid af pengene.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rejser i dag til Grønland med EU’s præsident Donald Tusk for blandt andet at se på konsekvenserne af klimaforandringer i den arktiske natur. I en stille stund kunne statsministeren overveje, om hans regering virkelig gerne vil huskes som eksponent for den sorte borgerlighed, som oppositionen for tiden har travlt med at beskylde den for at være.

hhh