Svensk grænsemodel kan skabe positive resultater

Svensk id-kontrol fra i dag vil med stor sandsynlighed inspirere andre lande til at indføre lignende restriktioner

Kulturredaktør Michael Bach Henriksen.
Kulturredaktør Michael Bach Henriksen. Foto: Paw Wegner Gissel.

Når Sverige fra i dag indfører id-kontrol på busser og tog, er der tale om en på samme tid logisk og skelsættende politisk reaktion på flygtningestrømmen.

Logisk, fordi der allerede er krav om, at alle passagerer medbringer gyldige personlige papirer på færger og fly til Sverige. Og skelsættende, fordi Sverige, der alene i oktober og november sidste år modtog næsten 76.000 asylsøgere, med stor sandsynlighed vil inspirere andre lande til at indføre lignende restriktioner.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede sig i sin nytårstale således parat til at indføre grænsekontrol, og to sønderjyske Venstre-borgmestre bakkede idéen op i går: ”Kommer der pres på, så synes jeg, det er helt i orden, at man gør det. Men uanset hvad skal man intensivt arbejde på at få det her problem løst internationalt,” sagde Aabenraa-borgmester Thomas Andresen til nyhedsbureauet Ritzau.

Dermed udtrykker borgmesteren et synspunkt, som mange på tværs af politiske skel støtter. I erkendelse af, at der stort set ikke er opstillet alternativer til lukkede grænser, og som reaktion på den udtalte modvilje hos mange grænseluknings-kritikere til at sætte tal på, hvor mange flygtninge lande som Danmark og Sverige kan modtage, uden at de nordiske velfærdsmodeller bryder sammen, så vokser støtten til forsvar af Europas indre grænser. Det er sund fornuft - i både politisk og filosofisk forstand. Begge størrelser kombinerer den hollandske sociolog og ekspert i indvandring Paul Scheffer. I et interview i Weekendavisen forleden satte han den aktuelle flygtningestrøm og -debat ind i en historisk sammenhæng:

”Vi har opdaget, at den omgivende verden er lidt mere brutal, end vi havde foregøglet os. Det tomrum, USA har efterladt, er blevet opfyldt af Tyrkiet og Rusland. Vi ser det 19. århundrede vende tilbage. 20 år efter Schengen har vi indset, at grænser faktisk betyder noget. Men vi kan ikke være et værdifællesskab og et indre marked i EU uden ligeledes at være et sikkerhedsfællesskab”.

Historisk set har indvandringsnationer hæget om deres grænser, som Scheffer også nævner, og et land som USA har stillet skrappe krav til nye borgere, hvis man da ikke har afvist dem ved grænsen. Samme erfaringer har vi ikke haft i vore mere homogene nordiske velfærdssamfund - indtil for relativt nyligt, og det er denne nye virkelighed, som politikere og borgere i EU nu begynder at reagere på.

Der er mange fordele ved indvandring og fri bevægelighed, og som tidligere nævnt på denne plads er den langsigtede løsning for Europa ikke lukkede nationale grænser, men en fælles politisk løsning med forsvar af de ydre grænser og bedre hjælp til flygtninge i nærområderne. Man må håbe, at Sveriges nye politik fra i dag er et skridt i denne retning. mbh