Den unge folkekirke

Kirken bør opprioritere arbejde for børn og unge

Har folkekirken sovet i timen, når det gælder børn og unge? To frontfigurer fra den folkekirkelige børne- og ungdomsorganisation FDF svarer advarende ja i et debatindlæg i dagens avis. De frygter, at folkekirken taber en generation på gulvet ved at bruge tiden og kræfterne forkert. Der bruges for meget kirkeligt krudt på for eksempel islam, som i praksis ikke har ret stor betydning, lyder argumentet. Folkekirken burde i stedet satse meget mere på at forny højmessen og lave flere attraktive aktiviteter for børn og unge. Opsangen kommer, netop som repræsentanter for landets 24.000 FDF'ere holder landsmøde i Nyborg, men grundspørgsmålet er relevant for enhver ideologisk baseret organisation: Hvordan sikres det, at kommende generationer forstår og viderefører det gode budskab?

At dømme efter de tørre tal, så har folkekirken visse problemer. Andelen af konfirmander er faldet med omkring 10 procentpoint i løbet af de seneste 10 år til 70 procent af en årgang. Også dåbstallet er faldet til omkring 72 procent ved seneste opgørelse. Flere skoler er begyndt at stikke en kæp i hjulet for et ellers historisk godt samarbejde med kirkens præster. Selve kristendomsfaget blev allerede i 1975 ikke-forkyndende i folkeskolen. Og når nogle unge elever som forleden kan pågribes for uden større omtanke at have begået hærværk på en kirkegård, er det næppe kun et tilfælde, men også et symptom på, at respekten for det hellige er på retur i dele af ungdomskulturen.

I den situation er der god grund til, at folkekirken går offensivt til værks for at præge kommende generationer med et vigtigt anliggende. Kirken bør ganske enkelt opprioritere opgaven med at kommunikere levende til og indrette sig imødekommende over for børn og unge. Men det vil være forkert at påstå, at folkekirken har lullet sig selv i søvn med total stilstand på dette vigtige område.

Folkekirkens tilbud til minikonfirmander er allerede en bragende succes. De mange nye events især i domkirkerne, som samler tusinder af konfirmander landet over, virker helt efter hensigten. Antallet af børne- og ungdomspræster stiger. I folkekirkens børne- og ungdomskor får tusinder af unge sangere uge efter uge et dybt kendskab både til kirke- og kulturliv. For nylig kunne en af landets største kirkelige børne- og ungdomsorganisationer i øvrigt melde om medlemsfremgang efter år med stagnation. Folkekirken har med andre ord et solidt fundament at bygge et intensiveret arbejde for børn og unge på. Indsatsen bør styrkes i de kommende år, for konkurrencen om tiden og opmærksomheden i et individualistisk medie- og it-samfund bliver kun større. Men det bliver kirkens budskab ikke mindre vigtigt af.