Der bør være mere plads i bussen

Misforstået af busselskab at fjerne bosætter-kritiske reklamer

Der bør være mere plads i bussen
Foto: Paw Gissel.

”Reklamerne på Movias busser indgår i et stort mediebillede, hvor vi i Danmark har vide rammer for ytringsfrihed, også kommerciel ytringsfrihed.”

Sådan lød det, da busselskabet Movia sidste år skulle forklare, hvorfor selskabets busser var prydet af meterlange reklamer for plastikoperationer, illustreret med et stort billede af bare bryster.

Det lyder jo smukt, og selvom bryst-reklamen er plat, må man give Movia ret i, at der i dansk lov heldigvis er og skal være vide rammer for ytringsfriheden.

Movias forsvar for det frie ord klinger dog noget hult, når man ser, hvordan busselskabet for nylig vendte 180 grader og efter politisk indblanding valgte at fjerne en Israel-kritisk annoncekampagne, man ellers først havde sagt ja til.

I kampagnen, som netop er skudt i gang af Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, opfordres danskerne til at boykotte produkter fra bosættelser på den israelske vestbred. Dette blev på busserne illustreret med et billede af to kvinder, Charlotte og Lizzie fra det nordsjællandske Hellerup, som en anelse selvretfærdigt oplyser, at deres samvittighed er ren, da de netop ikke køber produkter fra de israelske bosættelser.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening er på mange måde uhyre ensidig i sin tilgang til den komplekse konflikt mellem Israel og de palæstinensiske områder. Man kan eksempelvis undre sig over, at foreningen til formand har valgt den tidligere SF-politiker Fathi El-Abed, der på sin facebookprofil for et par år siden udtrykte opbakning til en debattør, der åbent ærgrede sig over, at ”Hitler ikke udryddede alle zionister, inden han begik selvmord”.

At udlægge den aktuelle kampagne som et generelt angreb mod jøder, som Movia har gjort, er dog ikke kun en overfortolkning, men helt misforstået, fordi det netop skaber en uheldig sammenkobling mellem de problematiske bosættelser og det at være jøde. At være jøde er ikke det samme som at være israeler - og det er slet ikke ensbetydende med, at man støtter bosættelserne.

Blandt israelerne, herunder også de israelske jøder, er ganske mange netop bekymrede for, hvordan bosættelserne konstant står i vejen for fredsforhandlinger og er årsag til international kritik, blandt andet fra FN og EU. Men skal disse stemmer høres i debatten, skal der skabes plads til alle ytringer, så længe de overholder landets love. Her ville det klæde Movia at have samme ædle tilgang til ytringer om bosættelser, som selskabet har til reklamer for kunstige bryster.

mr