DE FLESTE OVERVEJELSER, voksne gør sig om børn, er etiske overvejelser. Det gælder i det små, eksempelvis omkring middagsbordet, hvor den voksne skal forme madvaner og afgøre, hvordan et måltid skal forløbe. Og det gælder i det store, eksempelvis omkring graviditeter, hvor det enkelte par skal afgøre, om der skal stiftes familie eller eventuelt foretages en abort.
Ikke alle spørgsmål er dog lige presserende. I Danmark skal der ikke tages stilling til den mulighed, som forældre i USA ifølge dagens avis har, nemlig at sortere i fostre. Det bliver mere og mere populært i USA at vælge barnets køn og gener ved fostersortering. Tre fjerdedele af alle amerikanske fertilitetsklinikker tilbyder nu at scanne befrugtede æg, før de indsættes i kvinden, viser en ny undersøgelse. Og halvdelen af de pågældende klinikker tillader, at scanningen bruges til at fravælge børn med det "forkerte" køn. Hvis en familie har to drenge og brændende ønsker sig en pige, kan familien altså fravælge et foster, hvis det er endnu en dreng.
DET ER MED fuld ret, at røster på universiteter og i kirkesamfund advarer mod denne fostersortering. Forestillingen om, at man kan designe den "perfekte" familie med en "rigtig" kønsbalance, afslører en foruroligende selvoptagethed og en manglende historisk viden. Befolkningshygiejne har været forsøgt for og altid med skræmmende resultater.
Der er imidlertid ingen grund til at tro, at udviklingen i USA vil brede sig. Man siger ellers ofte, at Europa er 10-15 år bagefter USA, så alt det nye, der sker i USA nu, kommer til Europa på et senere tidspunkt. Men næppe her, for ideen om designerbabyer er nært forbundet med en ærkeamerikansk forestilling om teknologiens lyksaligheder, som ikke er grundfæstet på samme måde i Europa.
Intet andet sted er begejstringen for ny teknologi større end i USA, og intet andet sted er ideen om, at teknologi kan føre til større menneskelig lykke i fremtiden, mere udbredt end her. En ny teknologisk opfindelse er ikke "bare" det, men altid middel til noget mere. Hvadenten det drejer sig om opfindelsen af telegrafen, jernbanens udbredelse i 1800-tallet eller om Bill Gates' computereventyr et århundrede senere, anskues teknologien som et middel til at komme nærmere lykken. Fremtidsforventningen er stor i USA, og ofte har den religiøse rødder og bunder i en paradisforestilling, som det i åndshistorisk sammenhæng mere skeptiske Europa ikke dyrker på samme intense måde.
DET ER DENNE FORVENTNING om, at fremtiden kan formes efter den enkeltes ønsker ved hjælp af teknologien, der ligger bag den aktuelle stigning i forstersorterigner i USA. En tendens og praksis, der er forkastelig, men ikke desto mindre kan forklares.
Det er hverken første eller sidste gang, at man fra USA hører historier af denne karakter. Men tendensen vil næppe brede sig, og danske forældre vil ikke stå i samme etiske overvejelser om sortering efter køn, som amerikanske forældre står i. Hvilket alt andet lige er godt. Der er intet i vejen med store forventninger til fremtiden, men når de udarter som i den aktuelle sag om fostersortering, er der grund til at råbe vagt i gevær.
mbh