Livsengle må ikke blive til dødsengle

Læger og sygeplejersker må aldrig få ret til at give dødssprøjter

Erik Bjerager,chefredakt¿r og adm.direkt¿r pŒ Kristeligt Dagblad.
Erik Bjerager,chefredakt¿r og adm.direkt¿r pŒ Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen.

En opsigtsvækkende retssag mod en 30-årig sygeplejerske fra Nykøbing Falster er indirekte med til at sætte aktiv dødshjælp til fornyet debat. Tidligere på ugen blev sygeplejersken varetægtsfængslet i yderligere fire uger. Hun har siddet fængslet siden den 1. marts sigtet for at have slået patienter ihjel på den hospitalsafdeling, hvor hun arbejdede. Hun blev anholdt, få timer efter at hun afsluttede en nattevagt, hvor tre patienter døde og en fjerde knap overlevede. Anklageren mener, at sygeplejersken muligvis har slået 10 andre patienter ihjel på afdelinger, hvor hun før har arbejdet. Angiveligt er det sket ved, at patienterne, der især var ældre mennesker, har fået sprøjtet blandt andet morfin og stesolid ind i blodårerne uden medicinsk begrundelse.

Rejses der tiltale mod sygeplejersken, vil det være en historisk stor drabssag, men hun afviser alt, og sagen har indtil i denne uge været holdt for lukkede døre i retten. Sporene fra det, der også blev kaldt ”danmarkshistoriens største drabssag”, mod en plejehjemsassistent i 1990'erne skræmmer. Hun var mistænkt for drab på 22 beboere, men blev helt frikendt.

Når det alligevel er værd at opholde sig ved sagen, selvom sygeplejersken hverken er tiltalt eller dømt, skyldes det den opmærksomhed, sagen har skabt, og de følelser, den fremkalder hos mange danskere.

Der dræbes i gennemsnit et menneske i Danmark hver uge, men det er noget helt særligt, hvis det er en læge eller en sygeplejerske, der slår patienter ihjel. Det forventer vi ganske enkelt ikke, og når det sker, udløser det en helt forståelig angst. For hvis en læge eller en sygeplejerske kan finde på at slå en patient ihjel, hvordan kan man så trygt overlade sig til hospitalspersonalet, hvis man er indlagt? Og hvordan kan man stole på sin egen praktiserende læge?

Det kan man heldigvis gøre, fordi læger og sygeplejersker arbejder på livets side. Omsorg for livet er deres kerneydelse til patienter, og det må der ikke skabes tvivl om. Det er det, som sagen fra Nykøbing Falster gør. Den er anskuelsesundervisning i, hvad der måske også kan ske, hvis der indføres aktiv dødshjælp - eutanasi - herhjemme. I dag kommer hverken læge eller sygeplejerske med en lovlig dødssprøjte, og sådan bør det vedblive at være.

Overlæge Ole Hartling, tidligere formand for Det Etiske Råd, udgav i foråret en lille passioneret debatbog med mange gode argumenter imod eutanasi. Et af kapitlerne i ”Aktiv dødshjælp - Kan vi mere end vi kan magte?” drejer sig om forholdet mellem patient og læge, og her kan man med fuld ret tilføje patient og sygeplejerske. Et flertal af danskerne ønsker at lovliggøre eutanasi, viser flere meningsmålinger, men Hartling argumenterer for, at det vil ødelægge forholdet mellem patient og læge. Det forhold bygger i dag på den tillid, der er knyttet til, at lægen vil gøre alt i sin magt for at hjælpe patienten. Hvis lægen nu også får myndighed til at slå patienten ihjel, vil den sikkerhed i forholdet forsvinde.

”Patienter vil kunne ane - og måske endda ængstes for - at den læge, der er parat til at ombringe dem, når de ønsker det, også vil være i stand til det, uden at de ønsker det,” skriver han. For ”er lægen patientens fortaler og hjælper i livet, eller skal han være den, der kan slå patienten ihjel, når visse betingelser er opfyldt?”, spørger Ole Hartling.

Dødsengle er navnet på læger og sygeplejersker, der ulovligt slår patienter ihjel, og især i udlandet er der eksempler på omfattende og makabre sager. Danmark må aldrig åbne for, at de læger og sygeplejersker, der i dag med rette kan kaldes livsengle, fuldt lovligt bliver til dødsengle.