Dommen over en forbenet nazist

Historisk hudfletning af nazist er samtidig en placering af skyld

Helt frem til sin død i marts i år formåede den danske nazist Søren Kam - godt hjulpet af et årelangt uskønt juridisk forløb om udlevering fra Tyskland til Danmark - at undslippe ansvaret for sine gerninger under Anden Verdenskrig, herunder sin rolle i drabet på redaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943.

Set i det lys er det forståeligt, at eksempelvis tidligere modstandsfolk og tidligere overrabbiner Bent Melchior på forhånd har reageret kritisk over, at forlaget Lindhardt og Ringhof som beskrevet i dagens avis nu udgiver Søren Kams erindringer.

Symptomatisk for den tidligere SS-officers selvopfattelse er erindringerne i høj grad en hyldest til egne bedrifter og en kritik af det fædreland, som ifølge Søren Kam aldrig påskønnede hans kamp mod den egentlige trussel i form af den russiske bolsjevisme. Og hvorfor give taletid til en forbenet nazist, der aldrig udviste nogen form for anger over sin rolle i den nazistiske dødsmaskine? Hvorfor ikke bare lade Søren Kam forsvinde i ”glem-slens mørke”, som Bent Melchior formulerede det i Morgenavisen Jyllands-Posten i går?

Faktum er dog, at biografien ”Et liv uden fædreland” meget vel kan være det nærmeste, man kommer den dom og placering af skyld, som Søren Kam hele livet snoede sig uden om.

De to Anden Verdenskrigs-historikere Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen, der i 2011 modtog Søren Kams erindringer på 200 håndskrevne ark, har nemlig valgt den modige løsning, at de dedikerer bogens første 85 sider til detaljeret og med professionel grundighed at adskille fup og fakta i den nazistiske selvbiografi. Så med bogen får man ikke kun et vigtigt historisk kildeskrift i form af en nazists blik på Anden Verdenskrig, men også en dissektion af Søren Kams påstande om egen renfærdighed og manglende kendskab til nazismens grusomheder, herunder jødeudryddelserne, som den landflygtige nazist hævder først at høre om efter krigens afslutning.

Dermed fældes ikke kun en historisk, men også en moralsk dom over Søren Kam. For selvom hans erindringer er et ”katalog over, hvordan man skriver sin egen medskyld ud af historien”, som John T. Lauridsen beskriver det, står det med historikernes kildekritik klart, at skylden blev Søren Kams livsskæbne. Han levede og døde som en overbevist nazist, der aldrig gjorde noget godt for det Danmark, han selv bildte sig ind at forsvare.

Søren Kam endte ganske enkelt med at betale for sine gerninger ”med flertallet af danskeres foragt og et liv uden fædreland”, som de to historikere konkluderer. En større skam kan man næppe forestille sig for et menneske, der gerne vil fremstå som ædel og fædrelandskærlig, men aldrig selv mandede sig op og tog ansvar.

 

Selv i døden formår den tidligere nazist og morder Søren Kam at vække debat. Nu udkommer hans erindringer ledsaget af historikeres kommentarer. Læs Kristeligt Dagblads specialhistorie.