Dyrk de dansk-tyske bånd

Begejstring for naboen i syd skæmmes af sproglig uvidenhed

Dyrk de dansk-tyske bånd
Foto: Arkivfoto.

Angela Merkels officielle besøg i København i går viste med al tydelighed, at båndene mellem Danmark og Tyskland er særdeles stærke her i 70-året for Befrielsen.

Det er ikke hverdagskost, at EU's mest magtfulde regeringsleder lægger vejen forbi den lille nabo mod nord. Både den tyske forbundskansler og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gjorde ved pressemødet på Marienborg meget ud af at fremhæve det tætte samarbejde vores to lande imellem. Merkel kaldte det ligefrem et lykketræf, at der i dag efter en vanskelig historie er tale om et nært tysk-dansk venskab.

Det er da også glædeligt og bemærkelsesværdigt, at vores syn på Tyskland har ændret sig markant gennem de senere år, hvor Berlin er blevet et af danskernes foretrukne rejsemål, og det er blevet comme il faut at holde med det tyske fodboldlandshold. Som et nyligt Voxmeter-rundspørge for Ritzau op til 75-årsdagen for Besættelsen viste, har 7 ud af 10 danskere i dag en overvejende positiv opfattelse af den tyske befolkning.

Men den nyfundne danske begejstring for den tidligere besættelsesmagt giver sig ikke udslag i en øget interesse for tysk sprog og kultur generelt. Man kan således undre sig over, at både statsministeren og de danske journalister ved pressemødet så sig nødsaget til at tale engelsk, mens kanslerens udførlige svar på tysk blev simultantolket på direkte dansk tv.

Selvom Tyskland er vores vigtigste handelspartner og politiske allierede i EU, står tysk langt nede på ønskelisten hos danske skoleelever og studerende, som ellers kunne få stor gavn af at orientere sig mere mod syd. 18 procent af den danske eksport går til Tyskland, og uden tyskkundskaber kan det være svært at sælge varer på dette vigtige marked.

Det kan ligeledes undre, at tysk litteratur og kunst ikke fylder mere i Danmark, til trods for at vi deler en fælles kulturhistorie, og både vores sprog, selvopfattelse og kultur på godt og ondt er formet af det tyske.

Hvor tyskkundskaber for år tilbage var en forudsætning for at søge ind på teologi- eller litteraturstudierne, orienterer vi os i dag mere i angelsaksisk retning end mod syd.

Det er et tab, især for os selv. Indsigt i et andet lands sprog er selve nøglen til at forstå dets kultur og samfund, og hvis vi bliver bedre til tysk, vil vi ikke kun udvide vores horisont, men også kunne opnå en dybere kulturel forståelse for, hvad der rører sig i Europa, hvor 100 millioner europæere har tysk som modersmål. Samtidig vil vi også kunne få en bedre forståelse for vores egen identitet.

Derfor er der behov for at give tysk en fremtrædende placering i uddannelsessystemet, allerede i folkeskolen, hvor det ikke er nok med tre ugentlige lektioner fra femte klasse som i dag.

ker