Efter massakren i Orlando

Valgkamp påvirkes, og centrum-venstre tvinges til selvransagelse

Michael Bach Henriksen
Michael Bach Henriksen. Foto: Leif Tuxen.

Amerikanske kommentatorer har, også her i avisen, forudskikket, at den igangværende valgkamp vil kunne ændre sig dramatisk, hvis USA rammes af et terrorangreb inden valgdagen. Det er nu sket.

Massemordet på 49 amerikanere natten til søndag i Orlando, Florida, er den værste massakre udført af en enkelt mand med skydevåben i USA’s historie, og hverken valgkampen eller debatten om tro, terror og indvandring bliver den samme igen.

Verden leder nu efter svar på, hvorfor den 29-årige Omar Mateen udførte massakren på natklubben, og der er allerede mange bud i omløb. Til en begyndelse kan man udelukke de ganske vist populære, men ikke desto mindre intellektuelt utilfredsstillende forklaringer på massakren, såsom at den liberale amerikanske våbenlovgivning har skylden. Hvis det er sandt, hvorfor har der så været lignende terror i Frankrig og Danmark, lande med en langt mere restriktiv våbenlovgivning end USA’s?

Snarere end at finde årsagerne i eksterne faktorer som tonen i debatten, USA’s krig i Irak, våbenlobbyen eller noget helt fjerde, bør man gå til kilden selv, ihukommende den tidligere biskop i Roskilde Jan Lindhardt, som efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 sagde, at det grænsede til kolonialistisk, patroniserende nedladenhed over for terrorister, når de selv siger, at de begår deres ugerninger i Allahs navn, og vi så desperat finder på andre forklaringer.

Om Orlando-massakren ved vi, at Omar Mateen har følt væmmelse ved at se to mænd kysse, og at han offentligt har erklæret sin støtte til Islamisk Stat. Dermed løfter massakren og debatten om den sig over i en anden sfære, end når det handler om de skoleskyderier, som vi desværre kender så meget til fra USA. Det handler om tro og fanatisme i en indbildt større sags tjeneste – og formålet er at sprede skræk i hele samfundet.

Det sandsynlige er derfor, at de kredse i samfundsdebatten, der generelt er ukritiske over for den multireligiøse og -kulturelle udvikling, vil gå en selvransagelsens tid i møde. Som vi har set det efter Köln, hvor et stort antal kvinder blev forulempet, og efter terrorangrebene i Paris, hvor det også var symboler på frisind, der blev angrebet, vil skepsis i centrum-venstre tage til.

Man kan ikke i længden ignorere, at den vestlige livsstil gang på gang angribes. Ikke på grund af tonen i debatten, Irak-krigen eller våbenlovgivningen, men fordi man ifølge islamistisk ideologi er vantro, hvis man er homoseksuel, går ind for ligestilling og fører en livsglad tilværelse.

Denne værdikamp er ganske reel og vil også præge valgkampen i USA. Den amerikanske offentlighed har på rekordfart ændret holdning til homoseksualitet, en udvikling, man med rette er stolt af, så et direkte angreb på homoseksuelle får konsekvenser. Og debatten klarer amerikanerne med garanti fint uden hjælp fra DR’s politiske redaktør Uffe Tang, som i går ytrede, at Donald Trump og Islamisk Stat har sammenfaldende interesser.

Mage til tankeløshed kan selv Trump dårligt nok diske op med. Nok er han grov, racistisk og uegnet som præsident. Men hans modpart gør dumt i at ignorere, at den brede vælgerbefolkning i massakren i Orlando ser andre budskaber, end at det hele er våbenlobbyens skyld.