Hvis den republikanske elite havde håbet, at Donald Trump ville springe ud som præsidentkandidat i en mere afdæmpet udgave, blev den belært om det modsatte i går. Partiets nu officielle kandidat til verdens mest magtfulde embede blev i avisen New York Times citeret for, at USA med ham i Det Hvide Hus kun vil komme andre Nato-lande til undsætning i tilfælde af et russisk angreb, hvis de har ”levet op til deres forpligtelser over for os”. Trump roste også den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, for hurtigt at have fået situationen under kontrol efter sidste weekends kupforsøg, ligesom han gav udtryk for at ville komme rigtig godt ud af det med den russiske præsident, Vladimir Putin.
Båndudskriften af interviewet, som avisen offentliggjorde efter Trump-kampagnens beskyldninger om at have fejlciteret kandidaten, er skræmmende læsning, som bekræfter indtrykket af en selvoptaget, snæversynet mand, der rabler derudaf. Og det er en ringe trøst, at selvsamme avis’ beregninger viser, at demokraten Hillary Clinton har 76 procents chance for at slå Donald Trump i november, da hun trods dødt løb mellem dem i meningsmålingerne står til at vinde flest delstater.
For det er ikke i USA’s interesse, at Donald Trump nu har gennemført en farlig, fjendtlig overtagelse af The Grand Old Party. Abraham Lincolns gamle, store parti er med den småracistiske og isolationistiske byggematador ved roret klar til at bryde med hævdvundne principper som for eksempel frihandel.
Hvordan Amerika konkret skal blive ”storslået igen”, sådan som Trump har lovet de millioner af vælgere, der i skuffelse over de senere års udvikling i et stadig mere splittet USA har hjulpet den politiske novice med at tage magten over partiet, mangler han fortsat at give troværdige svar på. Noget, han tilsyneladende hverken er interesseret i eller evner.
I nat kulminerede Donald Trumps kroningsshow på konventet i Cleveland, hvor det langtfra lykkedes ham at samle partiet. Mest tydeligt blev splittelsen, da hans rival fra primærvalgene, Texas-senatoren Ted Cruz, blev mødt af buh-råb på talerstolen, da denne demonstrativt undlod at erklære sin opbakning til Trump, men opfordrede de delegerede til at følge deres samvittighed og stemme på kandidater, der ”vil være i stand til at forsvare vores frihed og være tro mod vores forfatning”.
Senatoren udstillede dermed på sylespids vis sit eget partis problem med at have udpeget en kandidat, der gennem årene konstant har skiftet politisk standpunkt, og som er mere optaget af sine egne fortræffeligheder end af de grundlæggende frihedsværdier i den amerikanske forfatning. Det var modigt gjort af den ærkekonservative Cruz i et oppisket klima i Quicken Loans Arenaen, der mindede om en romersk gladiator-arena, når Trumps støtter råbte på at smide Clinton i fængsel. Man kan håbe, at Trump med sin store tale på konventet i nat har givet sig selv et mere præsidentielt anstrøg. Hvis hans konkrete politik virkelig er at blæse på Natos musketered og omfavne Erdogan og Putin, kan udsigterne blive dystre for både USA og resten af verden.ker