En gratis omgang i flygtningedebat

Netdebat om flygtninge har været usmagelig

Morten Rasmussen, nyhedsredaktør på Kristeligt Dagblad
Morten Rasmussen, nyhedsredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Skal man tro de sociale medier, er den danske befolkning skarpt opdelt i to grupper, hvoraf den ene er fremmedfjendsk og følelseskold, mens den anden repræsenterer en landsforræderisk tossegodhed og naivitet.

Det er i hvert fald det indtryk, man sidder med, hvis man følger nettets mange debatter om den aktuelle tilstrømning af flygtninge ved de danske grænser. Eksempelvis blev tv-værten og forfatteren Suzanne Bjerrehuus af flere betegnet som ”racist”, fordi hun på sin blog havde kritiseret de syriske flygtninge for at gå på motorvejen fra Rødby med kurs mod Sverige.

Tilsvarende blev debattøren og den tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen meldt til politiet og nedrigt betegnet som ”islammadras”, fordi hun havde givet en syrisk familie et lift i sin bil.

Man kan sagtens diskutere proportionerne i Suzanne Bjerrehuus' kritik eller de juridiske aspekter i Lisbeth Zornig Andersens handling, men når man læser de hadske og uforsonlige ord, står det klart, at de pågældende debattører tydeligvis ikke håber på en dialog, men mest af alt vil udstille modparten og måske mest af alt fremhæve egen fortræffelighed.

Nettet er blevet det moderne svar på 1970'ernes badges, der signalerede bærerens sympati for de undertrykte, angst for atombomben og kamp mod kapitalismen. Det er en gratis omgang, og for begge fløje i debatten gælder, at de bruger flygtningene som et redskab til at profilere sig selv.

Så kunne man jo ønske, at politikerne gik forrest med det gode eksempel, men sådan forholder det sig desværre ikke. Det så man også i går, hvor den radikale Zenia Stampe på Facebook skrev om ”skammens nat” og om Danmark, der ikke vil hjælpe de syriske flygtninge, men i stedet lader børnefamilier vandre i den kolde danske nat. At flygtningene var tilbudt overnatning, mad og hjælp, men selv afviste dette i håbet om at komme til Sverige, nævnes ikke.

Igen må man sige, at politisk debat er centralt for demokratiets kerne, men en forvrængning af modpartens motiver gavner ingen - og slet ikke flygtningene, der har brug for konkrete løsninger, ikke en rolle som politisk kastebold.

Faktum er jo også, at det store flertal af danskere hverken er forbenede racister eller komplet blinde overfor indvandringens konsekvenser og problemer. Man kan godt nære omsorg for mennesker på flugt og samtidig være bekymret for det danske velfærdssamfund. Og man kan godt tale for, at Danmark bør tage flere flygtninge, uden at man af den grund skal stemples som landsforræder. 

Men på nettet lades alle nuancer ude til fordel for hurtige retoriske svirp mod modparten. Det kan godt være, at det giver ”likes” og point blandt egne meningsfæller, men det er ikke frugtbart i en virkelighed, der ikke kan koges ned til en Facebook-opdatering eller 140 tegn på Twitter.