”Ideologien Islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som Nazismen. Den massive indvandring af Islamister her til Danmark, er det mest ødelæggende det danske samfund har været udsat for i nyere historisk tid”.
Sætningen ovenfor stammer fra Flemming Nielsens Facebook-profil, og den kostede ham i sidste uge fire dagbøder på 400 kroner og en dom for racisme ved byretten i Helsingør. Og dommen kan som udgangspunkt ikke ankes, da straffen ikke overstiger 20 dagbøder eller er en samlet bøde på over 3000 kroner.
Det er Flemming Nielsen mildest talt utilfreds med, men ifølge domsresuméet lagde retten vægt på Flemming Nielsens udtalelser ”som generaliserende påstande, der er forhånende og nedværdigende over for tilhængere af islam”.
Landets juridiske eksperter er langtfra enige i deres vurdering af dommen, som lægger sig i minefeltet mellem blasfemiparagraffen (paragraf 140) og racismeparagraffen (paragraf 266 b), der i udgangspunktet begge forsøger at sætte en slags civiliseret ramme for, hvordan vi diskuterer disse emner i det offentlige rum.
Forbuddet mod blasfemi er stadig en vigtig symbollovgivning, der viser, at vi her i landet fortsat ønsker at respektere mennesker, for hvem religiøs tro er vigtig. Paragraffen har ganske vist ikke været brugt i Danmark siden 1946 i modsætning til racismeparagraffen, der med en dom som den i Helsingør i sidste uge tilsyneladende er ved at udvikle sig til at udgøre en ny form for blasfemiparagraf.
Flemming Nielsen blev jo netop dømt for at have hånet og nedværdiget tilhængere af islam med sine påstande om ”islamister og ideologien islam”. Dermed sidestiller retten i Helsingør Nielsens måske hårde kritik af islam og islamister med forhånende og nedværdigende udtalelser om muslimer som gruppe.
Med dommen i Helsingør skal der holdes øje med det, der af direktøren for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchan-gama, er blevet kaldt ”en livsfarlig glidebane for ytringsfriheden” i blogkommentaren ”Når blasfemi bliver til racisme”.
De seneste 15 år har den magtfulde Organisationen for Islamisk Samarbejde, OIC, i ramme alvor argumenteret for at få FN og Menneskerettighedsrådet til at gøre al religionskritik til en kriminel handling, der bør sidestilles med racisme.
Det er naturligvis noget vrøvl. Menneske-rettighederne blev til for at beskytte forfulgte mennesker, men selvfølgelig ikke for at beskytte lande, ideologier eller religioner. De må og skal kunne tåle kritik. Men dommen fra Hel-singør gør religionskritik sværere at fremføre.