Alle offentligt ansatte over piccolo-niveau må have hørt om de regler, der enkelt og entydigt slår fast, hvordan de undgår at komme i situationer, hvor de kan mistænkes for at modtage bestikkelse.
I pjecen ”God adfærd i det offentlige”, som er lille, letlæst og meget udbredt i statslige, regionale og kommunale institutioner, står der for eksempel på side 26:
”Udgangspunktet er altså, at offentligt ansatte ikke bør modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder i forbindelse med deres arbejde. En ansat, der bliver tilbudt en gave eller en fordel fra en person eller virksomhed, bør således undlade at tage imod den, hvis den har sammenhæng med den pågældendes ansættelse i det offentlige.”
En ret enkel lektie. Ikke desto mindre sidder 32 ansatte i blandt andet forsvaret, rigsadvokaten og rigspolitiet samt Udenrigsministeriet og flere andre centrale myndigheder lige nu formentlig og ærgrer sig over, at de ignorerede denne tommelfingerregel.
Bagmandspolitiet har sigtet dem for at modtage bestikkelse i forbindelse med indkøb af it-udstyr. Bestikkelsen skal have bestået i mobiltelefoner, iPads og andre ydelser af en værdi op til 50.000 kroner.
Sagen er både ubehagelig og en smule beroligende.
Ubehagelig, fordi dens massive omfang – det store antal involverede – bryder massivt med det billede, alle i Danmark er blevet indpodet fra barnsben af et samfund, hvor korruption ikke findes.
Et samfund, hvor alle ville slå en spontan latter op, hvis en ansat i Borgerservice pludselig hviskede om en ”uofficiel erkendtlighed” for at forny ens pas. Alle ville tro, at den slags var en kluntet spøg. Og ikke den virkelighed, som mennesker kues af i hovedparten af verdens lande.
På samme tid beroliges man også lidt af afsløringerne: Er det trods alt ikke værre?
En iPad som betaling for at gøre sig selv kriminel er jo næsten patetisk. Der er meget langt op til den grandiose skala af fordærvet moral, som stats- eller regeringsledere i mange samfund udøver.
En gratis mobiltelefon er i en noget anden klasse end systematisk overførsel af midler fra ens egen statskasse til skjulte udenlandske konti. Hvilket er den opløftende morale i ”den store bestikkelsessag”, som den aktuelle affære omtales i medierne.
Ved jorden at blive, det tjener os bedst. Det synes også i denne forbindelse at være en god beskrivelse af de hjemlige vaner og uvaner.
Altsammen ændrer ikke ved, at anholdelserne tyder på, at der er udøvet dårlig eller direkte fraværende ledelse i de myndigheder, hvor gavetrafikken er foregået.
Flere af de sigtede har formentlig – fordi der jo som bekendt ikke findes korruption i Danmark – helt fortrængt, at de var ude på et skråplan, før det var for sent. Korrupte? Det er noget, de andre er.
Den type fortrængninger har det med at trives i miljøer, hvor der ikke findes en klar etik, og hvor foragt for grådighed ikke er en selvfølgelig del af kulturen.
Danmark er et land, hvor offentligt ansatte faktisk ikke kan klage over at være så dårligt lønnede, at de er nødt til at modtage smørelse. Hvilket sagen også er en glædelig påmindelse om.
jd