Bjerager: Et angreb på det frie samfund

Terrorangrebet i Frankrig skal modsvares af forsvar for friheden

Den bedste reaktion på terrorangrebet er ikke at lade sig kue, skriver Erik Bjerager.
Den bedste reaktion på terrorangrebet er ikke at lade sig kue, skriver Erik Bjerager. . Foto: Leif Tuxen.

Hvad ønskede de terrorister at opnå, der onsdag slog 12 franske journalister, satiretegnere og politifolk ihjel?

Med stor sandsynlighed var de islamister og ville skræmme andre journalister og satiretegnere fra at kritisere islam på den måde, som har kendetegnet det franske satiremagasin Charlie Hebdo.

De vil sprede frygt og sende et signal til det åbne, demokratiske samfund om, at islam skal behandles med særlig respekt. Med terrorhandlingen vil de indgyde ikke bare det franske, men alle vestlige samfund og alle landes presse usikkerhed. De håber at kyse den vestlige presses tradition for åben debat, religionskritik og ikke mindst satire.

Angrebet er med enhver målestok forkasteligt, skræmmende og dybt uhyggeligt.

Det er - som det blev sagt af mange mediefolk og politikere i hele Europa - et angreb på fundamentet for det europæiske demokrati. Retten til at tænke og tale frit og retten til at skrive, tegne og trykke lige så frit er demokratiets vigtigste grundsten. Den forvaltes forskelligt af forskellige medier, men den må forsvares uden forbehold. Den er så grundlæggende, at angrebet i Frankrig opfattes som et angreb på friheden i alle lande, også herhjemme.

Den bedste reaktion på terrorangrebet er ikke at lade sig kue. Vi må gøre alt for at bevare det danske og de europæiske samfunds åbenhed. Vi skal ikke genspejle det had, vi står overfor. Vi må værne om pressens og alle borgeres ret til at udtrykke sig frit. Vi må kæmpe imod selvcensur.

Det er nemmere sagt end gjort. Terroristerne ønsker, at det liberale samfund skal reagere på terroren med ikke-liberale metoder. Men angrebet på friheden skal modsvares med et forstærket forsvar for friheden. Det indebærer både besindelse og kløgt, og det er ingen vej at fremture ved at genoptrykke de tegninger, som måske har udløst terrorangrebet.

Det er ikke svært at forestille sig, at massakren på den franske magasin-redaktion kan få betydelige politiske konsekvenser og styrke højredrejningen i Europa.

Netop derfor påhviler der de muslimske samfund en særlig forpligtelse til at tage afstand fra den terrorhandling, som med al sandsynlighed er begået af muslimske ekstremister. De mange herboende muslimer, der bakker op om vestlige demokratiske værdier, herunder pressens frihed, må tage afstand fra enhver voldelig udgave af deres tro.

Men selv om terrorangrebet i Paris skal modsvares af et forsvar for friheden, blotlægger det, at Europa har et voksende problem med borgere, der ikke føler eller viser loyalitet over for den vestlige kultur og demokratiets væsen. Det problem bliver alle europæiske lande nødt til at gøre noget ved fremover.

bjer