Den antiterrorpakke, som regeringen fremlagde i går, rummer mange gode initiativer. Den kommer i forlængelse af terrorangrebet i den forgangne weekend i København og i Frankrig i begyndelsen af januar.
Antiterrorpakken prøver at tage højde for, at terrorbilledet ændrer karakter. I dag kommer de største trusler fra soloterrorister, der har været i krig i Syrien, eller fra terrorister, der er blevet inspireret af propaganda på de sociale medier.
Tæt ved halvdelen af den lille milliard kroner, som nu skal bruges over de kommende fire år, går til Forsvarets Efterretningstjeneste. Indsatsen mod danske ekstremister i udlandet - og det vil ikke mindst sige danske Syriens-krigere - skal forbedres, og det samme skal efterretningstjenstens evne til at analysere og vurdere oplysninger om terrortrusler fra udlandet. I alt satser politikerne på at styrke antiterrorindsatsen på 12 forskellige områder.
Det er set herfra vanskeligt at afgøre, om denne indsats er nok eller i virkeligheden skyder langt over målet. I kølvandet på alle terrorhandlinger opstår der i enhver befolkning og hos alle politikere et stort behov for handling. Et alt for hurtigt initiativ til terrorbekæmpelse risikerer derfor at give politikerne medvind for deres handlekraft, mens gevinsten i det store perspektiv kan blive meget lille.
Der er værd at understrege, at selvom de fleste danskere bakker op om øget overvågning og øgede kontrolbeføjelser til myndighederne, kan den overvågning og de øgede beføjelser også blive misbrugt af de forkerte.
Danmark er allerede et af de lande, der registerer sine borgere mest. Rundt om i landet er der opsat anslået mere end en halv million overvågningskamerarer. Stort set al telekommunikation overvåges og kan aflyttes.
Det er derfor ikke nødvendigvis mere kontrol, der er brug for.
Derimod har det været slående at erfare, at de to bevæbnede politifolk, der blev beskudt ved synagogen i København, tilsyneladende kun havde meget begrænset skydeerfaring. De fik angiveligt kun løsnet et enkelt skud mod terroristen, der angreb dem og dræbte den jødiske vagt. At styrke politiets helt basale evne til at håndtere våben bør derfor også være en - godt nok lavpraktisk, men helt essentiel - del af en forbedret indsats mod terror.
Det er påfaldende, at det 17 sider lange regeringsoplæg ”Et stærkt værn mod terror” et enkelt sted taler om at forbygge radikalisering hos ”religiøse forkyndere” og et andet sted nævner behovet for ”dialog mellem religioner”. Men ellers nævnes religion slet ikke, og ordene islamist eller islamisme optræder intet sted i teksten. I USA har præsident Barack Obama netop åbnet en konference om terror, hvor islamismen ikke nævnes, og det samme gør sig nu gældende i den danske regerings oplæg til en bedre terrorforebyggelse.
Men den allerbedste terrorforebyggelse vil være at skabe en religiøs revolution inden for den muslimske verden, så alle prædikanter og teologer her tager afstand fra de elementer i Koranen, der legitimerer brugen af vold.
Det kan selvsagt ikke være en opgave for den danske regering, men det er forkert at nedtone terrorens baggrund så meget, at det næsten forekommer at være virkelighedsfornægtende. Man må håbe, at ikke mindst Politiets Efterretningstjeneste har fuldt fokus på, hvad der foregår i de radikaliserede moskéer herhjemme og vil øge dette fokus, selvom det ikke omtales i terrorpakken med et ord.
Som samfund bør vi værne om alle moderate muslimer og ikke slå dem i hartkorn med ekstremisterne. Men det fremmer forståelsen af den terrortrussel, som samfundet står over for, at den kaldes ved sit rette navn. bjer