Et år efter Newtown

USAs våbenkultur er historisk betinget, men bør ændres

For et år siden var amerikanerne og resten af verden vidner til en ufattelig tragedie. Seks lærere og 20 små skolebørn blev den 14. december dræbt på Sandy Hook-skolen i Newtown i delstaten Connecticut. En kvinde holder et skilt imod vold med våben til mindehøjtidelighed for ofrene i Newtown, den 14. december 2013.
For et år siden var amerikanerne og resten af verden vidner til en ufattelig tragedie. Seks lærere og 20 små skolebørn blev den 14. december dræbt på Sandy Hook-skolen i Newtown i delstaten Connecticut. En kvinde holder et skilt imod vold med våben til mindehøjtidelighed for ofrene i Newtown, den 14. december 2013. Foto: Parker Haeg / Demotix/ Denmark.

For et år siden var amerikanerne og resten af verden vidner til en ufattelig tragedie. Seks lærere og 20 små skolebørn blev den 14. december dræbt på Sandy Hook-skolen i Newtown i delstaten Connecticut. Her et år senere er ingen kommet nærmere begrundelsen for massakren. Den skyldige, 20-årige Adam Lanza, dræbte både sig selv og moderen og handlede efter politiets konklusion, der netop er offentliggjort, på egen hånd. Han var en enspænder, der blev mobbet i skolen og kun kommunikerede med sin mor via e-mail fra sit mørklagte værelse, hvor han dyrkede sin interesse for voldelige computerspil.

Det er yderst menneskeligt at lede efter forklaringer på tragedier, men hvad er svaret på Adam Lanzas meningsløse massakre for et år siden? Gjorde han det, fordi han blev mobbet? Fordi han levede alene med kun én forælder? Fordi han spillede voldelige computerspil? Eller på grund af USAs liberale våbenlove?

De fleste forklaringer et år efter kredser om USAs våbenlovgivning, som med rette kritiseres for at være alt for liberal. For nylig oversteg antallet af våben indbyggertallet. Newtown blev desværre ikke et vendepunkt. Med 310 millioner våben i omløb spørger man næsten selv efter tilbagevendende skyderier på åben gade.

Der er historiske grunde til USAs våbenkultur, der vokser ud af koloniernes løsrivelse fra England i 1700-tallet. Dengang blev en mistro til statsmagten, det vil sige den engelske konge, grundlagt, og de amerikanske grundlovsfædre sørgede omhyggeligt for at stække både den lovgivende, den dømmende og den udøvende magts beføjelser i forfatningen, der er verdens ældste. Amerikanerne skulle være frie for uretfærdig statslig indblanding og have mulighed for at forsvare sig mod overgreb.

Retten til selvforsvar lever i bedste velgående i dag og er med de historiske betingelser in mente forståelig. Dybt tragisk er det derfor, at alt for mange borgere i USA i nyere tid har fortolket den gamle rettighed som en ret til at gå til angreb, hvis tilværelsen går én imod. Adam Lanza blev jo ikke overfaldet af en voldelig statsmagt, men gik selv til angreb på sagesløse ofre.

Vi må aldrig vænne os til, at skoleskyderier i USA er hverdagskost. Våbenkultur er netop kultur og kan som andre kulturelle træk ændre sig over tid. Dette kan vi også lære af amerikansk historie. Engang kunne sorte i USA ikke stemme. I dag har landet en sort præsident. Engang var Marlboro-manden en helt. I dag er antallet af rygere kraftigt faldende.

Vi må sætte vores lid til, at amerikanernes historiske evne til konstant fornyelse sætter sig igennem på dette område. USA har før kastet gamle traditoner over bord. Det bør ske igen, så antallet af våben og massakrer bringes dramatisk ned.mbh