Europa må værne om sin velfærd

Den europæiske idé kan kun bestå, hvis vi beskytter os selv

Kerrin Linde, udenlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.
Kerrin Linde, udenlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.

Inden den rekordstore tilstrømning af flygtninge og migranter sidste år kastede Den Europæiske Union ud i sin nok hidtil mest alvorlige eksistenskrise, var det Unionens altoverskyggende vision at overvinde nationalstaterne og integrere sig i et stadigt tættere samarbejde.

Realiteterne har i den grad sparket denne vision til hjørne. Med grænsehegn og national enegang blandt stadigt flere medlemslande er Europa ved at lukke sig om sig selv, og nationalstaterne oplever i stigende grad en renæssance, hvor det er staternes egne interesser og ikke umiddelbart fælles-skabets, der kommer i første række.

Det kan man som glødende europæer begræde. Eller også kan man tage de mere pragmatiske briller på og ligesom historieprofessor Uffe Østergård i dagens avis erkende, at det kun er igennem en styrkelse af vore egne velfærdsstater og lukkede ydre grænser, at det fælles Europa kan bestå. Østergård hører til en eksklusiv kreds af forskere, der kan kalde sig Jean Monnet-professor efter selve det europæiske samarbejdes arkitekt.

Derfor er det desto mere værd at lytte efter, når en supereuropæer som han siger, at ”hvis vi ikke beskytter vores ydre grænser, så kan det fælles Europa eller EU ikke overleve”.

Idéen om det grænseløse Europa, selve tanken bag Schengen-samarbejdet, var smuk, men den giver ikke den store mening i en globaliseret verden, hvor krige, nød og fattigdom har udløst en ny folkevandring, der truer vores europæiske sammenhold og velfærd. Men Schengen kan kun bestå, hvis EU’s ydre grænse ikke er porøs.

Uffe Østergårds britiske historikerkollega Timothy Garton Ash har derfor fat i den lange ende, når han argumenterer for at sikre Europas ydre grænse ud fra et grundliberalt synspunkt, da ”sikringen af de ydre grænser er en forudsætning for, at de liberale samfund fortsat kan bestå”, som han har sagt.

Fortællingen om Europa handler i dag nemlig ikke længere om at undgå krig på det europæiske kontinent, men om at bevare vores grundlæggende værdier som demokrati, ytrings- og religionsfrihed og menneskerettigheder samt beskytte vores enestående velfærdsmodeller mod et hidtil uset pres udefra, hvor millioner af mennesker søger mod Europa fra helt andre kulturkredse.

Vi skal stadig hjælpe mennesker i nød og give dem, der er forfulgte, asyl og et tilbud om at integrere sig. Men løsningen på hele flygtningeproblematikken kan ikke kun ligge her hos os. Som den forhenværende tyske forbundskansler Helmut Kohl så rigtigt har udtalt, så kan ”Europa ikke blive en ny hjemstavn for millioner af nødlidende mennesker verden over”.

Når en europæisk æresborger som den tyske genforenings fader advarer imod, at EU er i fare for at blive revet midt over på grund af flygtningekrisen, og akademiske kapaciteter som Uffe Østergård og Timothy Garton Ash opfordrer til at lukke Europas ydre grænser for at beskytte de europæiske frihedsværdier, så er det dyb alvor.