Det var et vigtigt møde, EU's indenrigs- og justitsministre tog fat på i går i Bruxelles for at blive enige om, hvordan de fordeler 40.000 asylsøgere mellem sig.
Vigtigt, fordi en løsning på flygtningesituationen i Grækenland og Italien haster.
Men også vigtigt, fordi et resultatløst møde vil være katastrofalt ikke kun for de mange titusinder af flygtninge, der lever i nødtørftige teltlejre rundt omkring på de græske øer og i Italien, men også for EU, der ikke lige efter Grækenland-krisen har brug for en demonstration af, at fællesskabets evne til at stå sammen og solidarisk løse problemerne ikke fungerer.
EU-landene er tidligere blevet enige om at hjælpe Italien og Grækenland med de tusinder af migranter, der de senere år er ankommet til de to lande.
Både Grækenland og Italien har svært ved at håndtere situationen, alene Grækenland har hidtil i år modtaget 80.000 flygtninge, og det anslås, at der lige nu ankommer flere end 1000 flygtninge om dagen til de græske øer.
EU-Kommissionen fremlagde tidligere på året et forslag til, hvordan fordelingen af de 40.000 flygtninge kunne foregå ved at se på medlemslandenes økonomiske situation, antallet af arbejdsløse og lignende.
Kvoteforslaget blev pure afvist af medlemslandene, der mener, at fordelingen skal ske ad frivillighedens vej.
Problemet er bare, at de fleste EU-lande ikke frivilligt har meldt sig til at tage imod nogle af de 40.000.
Tyskland har lovet at tage 9000, Frankrig knapt 7000, mens lande som Spanien, Østrig og Ungarn ikke har lovet noget som helst.
Det samme gælder Polen og de baltiske lande, Tjekkiet og Slovakiet. Fra disse lande kommer der meldinger om, at man kun ønsker at give asyl til kristne flygtninge.
”Når alt kommer til alt, er vi et land, der tilhører den kristne kultur,” sagde Margus Tsahkna, Estlands socialminister, fornylig.
Med sådanne udmeldinger bliver det svært, også fordi andre lande mener, at der slet ikke er grund til at lave om på Dublin-konventionens bestemmelse om, at det land, flygtningen ankommer til, skal behandle asylansøgningen.
Lande som Danmark, Storbritannien og Nordirland er via forbehold ikke med i fordelingen af de 40.000. Men selvom det utænkelige skulle ske, at der fra et af disse lande kom en fremstrakt hånd om at tage imod nogle af flygtningene, ville man i Bruxelles selvfølgelig tage imod.
Flygtningesituationen i Europa er alvorlig, for ikke at sige katastrofal. Og 40.000 er en forsvindende lille del af de mennesker, der i dag er på flugt væk fra krig og fattigdom mod europæiske lande.
Lad os håbe, at når dette læses, så er EU's indenrigs- og justitsministre blevet enige.
Hvis udviklingen fortsætter, hvilket alt tyder på, bliver det formentlig ikke sidste gang, at de skal mødes med samme dagsorden.