Fodbold i terrorens og voldens skygge

Terrorister og hooligans skal ikke have lov til at sætte dagsordenen

Jakob Holm, kronik og debatredaktør Kristeligt Dagblad.
Jakob Holm, kronik og debatredaktør Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen.

I denne weekend begyndte det 15. europamesterskab i fodbold. Det er næst efter verdensmesterskabet den fineste turnering i fodbold for landshold. Fodboldfans kloden over har længe glædet sig, fordi et europamesterskab eller EM normalt er en garanti for fodbold i absolut topklasse med nogle af de allerbedste spillere i verden på banerne i Frankrig.

Men ikke alt er som tidligere, for EM bliver denne gang en slutrunde i sikkerhedens tegn. Som bekendt har Frankrig været i undtagelsestilstand siden det frygtelige og meget blodige terrorangreb mod den franske hovedstad den 13. november 2015, der kostede 130 mennesker livet.

Undtagelsestilstanden giver de franske myndigheder ekstra beføjelser i forhold til bekæmpelsen af terror, og den franske regering har da også sat gang i en af de største sikkerhedsoperationer i Europa i fredstid. Omkring 100.000 gendarmer, militærfolk og sikkerhedsvagter er beordret ud for at sikre, at EM bliver uden terrorangreb. Til sammenligning var der 30.000 betjente og soldater i aktion ved OL i London i 2012.

Det store sikkerhedsopbud til trods er den første weekend i fodboldturneringen desværre åbnet med vold, men ikke fra terrorister. I stedet er det et for fodbolden gammelkendt problem med fodboldbøller eller hooligans, der nu igen er dukket op, og det er tilsyneladende kommet en smule bag på de franske myndigheder, der har forberedt sig langt mere på terror end på gadeslagsmål mellem russiske og engelske fans.

En fodboldturnering er som regel en folkefest, og den lidt groteske sikkerhedssituation i Frankrig har såmænd mindre paralleller mange steder i verden, blandt andet også i Danmark, hvor vi for otte dage siden fejrede den folkelige Grundlovsdag landet over.

Det gjorde man for eksempel også på Rødding Højskole, der er landets ældste højskole. Men da en af dagens talere på højskolen den dag var den tidligere kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten Flemming Rose, tog PET ingen chancer. Fra klokken otte om morgenen vrimlede det med agenter over hele højskolen, og et af højskolens huse blev overtaget og gjort til kommandocentral. Halvanden time før Flemming Rose skulle tale, dukkede skarpskytterne op i fuld kampuniform i den smukke gamle højskolehave. Det knap så frie ord kunne hermed lyde.

Man kan så spørge, om det hele er prisen værd – både i Frankrig og i Rødding? De astronomiske sikkerhedsbeløb, vi nu tvinges til at bruge på folkelige arrangementer, kunne jo gøre gavn andre steder. Svaret er et rungende ja. Vi må aldrig opgive frie fodboldkampe eller folkelige møder. Den triumf skal verdens terrorister og fodboldbøller bare ikke have.