Tidligere energiminister Jann Sjursen har i mere end 20 år modtaget ministerpension og gør det fortsat, til trods for at han har et job og er bare 51 år. EU-kommissær Margrethe Vestagers børn modtager børnepension og har gjort det det meste af deres liv, selvom deres mor formentlig fint kan forsørge dem. Da disse sager i sin tid kom frem og vakte forargelse, svarede henholdsvis Sjursen og Vestager, at de ikke ville fraskrive sig pengene, for sådan var reglerne nu engang. Siden blev disse regler lavet om, så fremtidige ministre først får pension, når de er fyldt 60 år, og det er også slut med børnepensionerne. Men ikke med tilbagevirkende kraft.
Da mediestormen tog til i denne uge mod forsvarsminister Carl Holst (V) og hans eftervederlag som regionrådsformand, svarede han på samme måde, som Sjursen, Vestager og andre har gjort før ham. Han fulgte bare reglerne. Hvad Holst imidlertid ikke havde taget højde for, var den massive mediedækning, der er i Danmark anno 2015. Tidligere på ugen erkendte han, at vederlaget og debatten om dette skyggede for hans virke. Han har valgt at afstå fra resten af det beløb, han egentlig har til gode, men skal absurd nok fortsat betale skat af det. Det i sig selv vidner om, at det nok ikke er helt normalt, at politikere eller almindelige borgere frasiger sig et beløb, de har retmæssigt krav på.
Det er ikke nogen loppetjans at være borgmester, formand for en region, fremtrædende folketingspolitiker eller minister for den sags skyld. Tidligt og sent må man forsvare så vel sin politik som sine personlige valg, hvad enten det gælder børnenes skolegang, ferierejser eller personlige økonomi. Det er vigtigt, at politikere aflønnes ordentligt og behandles med respekt. Ikke så meget for deres skyld, som for folkestyrets skyld. Hvis man fortsat vil have mennesker til at engagere sig i politik, skal der stå respekt om hvervet, og aflønningen skal afspejle dette.
Men reglerne skal være enkle og lette at forstå. At forklare og forsvare. Hellere give en høj løn, mens man har sit virke, end diverse pensioner, tilskud og eftervederlag. For de fleste er det svært at forstå rimeligheden af en økonomisk faldskærm, når landingspladsen ikke er lediggang, men derimod et ministerjob.
Senere på året kommer der en redegørelse fra en kommission, som netop har gransket politikernes aflønningsforhold.
Den bør Folketinget samlet set læse nøje og på baggrund af den lave et system, der er let at gennemskue, og hvor det ikke overlades til den enkelte at tage moralsk stilling. Som Holst selv sagde, kan det ikke nytte noget, at politik bliver en konkurrence om, hvem der kan fraskrive sig mest.