Den eneste årsag til, at Kristeligt Dagblad i dag i artiklen "En dødsdom fra moderlandet" ikke afslører en iransk konvertits bopæl, efternavn og vennekreds, er, at den slags detaljer med sikkerhed vil bringe ham i endnu større livsfare, end han allerede er.
Den iranske statsborger Amir har konverteret fra islam til kristendom. En gerning, han i øjeblikket betaler en høj pris for. Amir forlod sit elskede Iran for at undslippe den systematiske forfølgelse, myndighederne udsætter konvertitter for.
Amir er iraner, men dybest set kunne historien om hans skæbne lige så godt være fra Pakistan, Egypten, Saudi-Arabien, Afghani-stan, Somalia eller Tyrkiet, hvor konvertitter i bedste fald lever en meget hård tilværelse i konstant frygt med fatwaer hængende over hovedet. I de værste tilfælde får deres tilværelse som kristne en brat ende, når myndigheder, naboer eller endda deres egne familiemedlemmer omsætter den totale mangel på accept, der hersker i den muslimske verden over for konvertitter, til fysisk vold.
I Egypten forsøger to modige kristne via retssystemet at få papir på deres konvertering, men de egyptiske myndigheder har hidtil afvist officielt at give dem status som kristne. Begge lever en tilværelse med konstante dødstrusler. Det egyptiske eksempel er, trods myndighedernes manglende vilje til at fritstille sine borgere, blandt de bedre. I de fleste andre tilfælde fra den muslimske verden bliver konvertitter tvunget til at flygte.
Det grundlæggende problem er den meget radikale fortolkning af islams syn på konvertering. Islam anerkender ikke konvertering til andre religioner. Det gør jødedom for øvrigt heller ikke. Men mens jøder højst risikerer at blive udstødt fra deres menigheder, hviler sværdet over nakken på dem, der hopper af det muslimske tog. Vor tids toneangivende og fundamentalistiske fortolkning af islam er med til at øge presset på konvertitter, godt hjulpet på vej af den civilisationskrig, der i Mellemøsten tolkes som en krig mellem islam og de andre religioner.
I den sammenhæng føler mange af nutidens toneangivende muslimer sig truet af vestlige (kristne) værdier, hvilket betyder, at konvertering til kristendom er ensbetydende med at slutte pagt med fjenden. Den opfattelse er et meget præcist udtryk for den basale mangel på selvtillid, vor tids islamiske fundamentalisme vokser ud af. En religion, der fokuserer på sin egen offerrolle og derfor angriber og dræber dem, der tænker og vælger frit. De muslimer, der konverterer eller mister smagen for nutidens islam, er et direkte udtryk for, at den radikale fortolkning af islam er ude af trit med den frihed, herunder religionsfrihed, mange andre landes befolkninger allerede har nydt i årtier, hvis ikke århundreder.
A.S.