Fra Bruxelles til Beograd

Lad EU's åbning over for Serbien anspore til nye fremskridt

Serbien kunne i går notere sig et stort fremskridt i landets bestræbelser på at blive medlem af EU, da EU's udenrigsministre på deres møde i Luxembourg tog det første formelle skridt mod optagelsen af Serbien, siden regeringen i Beograd ansøgte om medlemskab i december sidste år. Den konkrete gestus fra Bruxelles til Beograd går ud på, at EU-Kommissionen får i opdrag at undersøge, hvad der skal til, for at landet kan blive medlem. Det kan lyde knudret, og det er det for så vidt også, men bag beslutningen ligger flere års tovtrækkerier internt i EU om, hvorvidt en optagelsesproces kan begynde, før Serbien har udleveret den tidligere bosnisk-serbiske hærleder Ratko Mladic til Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag. Mladic, der menes at opholde sig i Serbien, er anklaget for krigsforbrydelser, herunder en mistanke om, at han stod bag Srebrenica-massakren i Bosnien i 1995.

Mens koret af lande, der går ind for at skrue op for Serbiens EU-proces på trods af den manglende udlevering, er vokset, har særligt Holland været modstander af en åbning, før man er hundrede procent overbevist om, at landet samarbejder helhjertet med krigsforbrydertribunalet. Nu har Holland givet en kende efter.

Overordnet set er det en fornuftig beslutning, der er blevet taget. Serbiens pro-europæiske regering har længe været på en kurs, hvor den flytter det serbiske samfund i retning af Europa og fremtiden og væk fra fortiden og nationalismen. EU har på sin side skridt for skridt belønnet den serbiske regering for dens konstruktivitet, og det er den positive cirkel, der er brug for, når lande skal tilnærmes unionens standarder. I forbindelse med den store østudvidelse i 2004 var det tydeligt, hvordan udsigten til et EU-medlemskab var en afgørende drivkraft for reformer i landene. Det samme må og skal blive tilfældet på Balkan, hvor ikke blot Serbien, men også Kroatien, Makedonien, Bosnien, Montenegro og Albanien har ambitioner om medlemskab. Det er således vigtigt, at EU ikke kun koncentrerer sig om storbror Serbien, men også husker at støtte de andre lande. Et europæisk Serbien vil samtidig have en gavnlig effekt, når hullet på landkortet mellem Slovenien i nord og Grækenland i syd skal lukkes.

For Serbien vil det være gavnligt på alle parametre, hvis landet får distanceret sig helt fra sin nære fortid, herunder at få gjort op med mytedannelserne om krigene på Balkan. Det internationale samfund må med rette kunne forvente, at Mladic bliver udleveret, og tiden er nu mere end moden. Lad EU's åbning anspore til, at det sker. Det vil være et stort skridt fra Beograd mod Bruxelles.

brun