Fri handel

U-landene skal ind på det globale marked

FORHOLDET MELLEM u-landene og den industrialiserede verden er omdrejningspunktet, når ministre fra de 146 medlemslande i Verdenshandelsorganisa-tionen, WTO, i morgen indleder en lille uges topmøde om frihandel i den mexicanske badeby Cancun. Der er flere store og vanskelige problemer at tage fat på. De to væsentligste er EU-landens adgang til livsvigtig medicin, som medicinalfirmaer i Vesten sidder inde med patenterne på, og den omfattende direkte og indirekte landbrugsstøtte, som bønder i blandt andet EU og Nordamerika nyder godt af.

Mødet skal gøre status og nå videre i den forhandlingsrunde, der blev indledt i Doha i Qatar i 2001 med det formål at få reduceret en lang række handelshindringer, som er med til at holde udviklingslandene ude fra det globale marked. »Udviklingsrunden i Doha« blev forhandlingerne døbt med udgangspunkt i en erkendelse af u-landenes tvingende behov for at blive integreret i verdenshandlen, hvis den globale fattigdom og ulighed skal mindskes og måske overkommes.

U-landene har mere end svært ved at positionere sig, så de går ud af disse møder med konkrete resultater, fordi de er så afhængige af handelsaftaler med Vesten, som derfor har let ved at presse dem ved forhandlingsbordet. Resultatet har ofte været, at status quo blev bevaret omkring handelshindringer til fordel for medicinal- og landbrugsindustrien i Vesten. Situationen kulminerede, da WTO-topmødet i Seattle kollapsede uden resultater i 1999, og skabte en situation, som ingen kunne være tjent med.

Selv om det er gået langsomt siden, er der dog små lyspunkter, som bringer håb om en konstruktiv dialog, der kan hjælpe u-landene lidt på vej i Cancun i kampen mod fattigdom.

I Doha-møderunden, som skal være afsluttet næste år, er u-landenes problemer for første gang blevet sat i centrum af globale forhandlinger om frihandel. Og for nylig blev der indgået en banebrydende aftale om, at u-landene kan få lov til at importere livsforlængende medicin, der hæmmer udviklingen af aids, fra lande som Indien og Brasilien, der har tilladelse til at lave kopier af patenterede produkter. Dermed er der for første gang skabt mulighed for, at u-lande, der ikke selv kan kopiere aids-medicin, kan få råd til den på legal vis. Det er sket via WTO, og selv om der er en række praktiske problemer, er det et skridt i den rigtige retning.

Desuden er de industrialiserede lande med EU og USA i spidsen begyndt at løsne op, når det gælder reduktion af landbrugsstøtte for milliarder af kroner, som gør ineffektive landmænd i Vesten i stand til at udkonkurrere småbønder i u-landene på deres egne markeder. Der er enighed om at eliminere eksportstøtte til landbrugsvarer og reducere produktionsstøtten. En reduktion af støtten vil hjælpe u-landene til at øge eksporten og dermed sætte gang i deres økonomiske vækst. Den britiske hjæleporganisation Oxfam har beregnet, at 128 millioner mennesker kunne løftes ud af fattigdommen, hvis Afrika, Syd- og Østasien samt Latinamerika blot fik hver en procent mere af verdenshandlen. En afvikling af landbrugsstøtten trækker dog ud, fordi der ikke er sat tal på, hvad der præcist skal reduceres og hvor meget i de industrialiserede lande.

Men selv om det er svært at få erkendelsen omsat i konkrete aftaler, ændrer det ikke på, at der er en voksende erkendelse af, at det er nødvendigt at justere de globale handelsbetingelser til fordel for de fattige lande.

WTO-mødet i Cancun vil ikke i sig selv give u-landene bedre forhold på det globale marked, men det vil være en vigtig status på viljen til forandring og dermed muligheden for at Doha-rundens mål kan nås helt eller delvist, før fristen udløber til næste år.mga