Der er meget på spil i forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet, som igen var i bevægelse i går, da Tysklands kansler, Angela Merkel, mødtes med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Tyrkiet har med sin placering mellem Europa og det krigshærgede Mellemøsten en nøgleposition, når det gælder begrænsning af indvandring til kontinentet. Landets regering kan derfor gøre det meget lettere for europæerne at få løst det problem, der optager så mange europæere i disse år.
Men Tyrkiets regering kan også gøre arbejdet sværere ved at stille ublu krav fra sin stærke forhandlingsposition. Som for eksempel når præsident Erdogan kræver visumfrihed til Europa for omkring 78 millioner tyrkere. Ophold på op til 90 dage vil herefter blive muligt i for eksempel Danmark, selvom ikke mange vælgere i europæiske lande ønsker det.
EU bør af flere grunde afvise visumfrihed til tyrkerne. En rapport fra EU-Kommissionen konkluderer ifølge avisen The Telegraph, at risikoen for terror vil stige, hvis man indfører fri indrejse for alle tyrkiske borgere. Ikke mindst fordi man forudser en stigning i handlen med tyrkiske pas, som vil give lettere adgang til Europa. Ifølge rapporten vil produktionen af forfalskede pas stige, fordi tyrkiske pas får højere værdi.
Dertil kommer ifølge Kommissionens rapport, at den tyrkiske mafia, som tjener godt på handel med sexslaver, stoffer og indvandrere i Europa, vil indlede ”en direkte territorial ekspansion ind i EU”, hvis visumfriheden opnås. Øget tyrkisk kriminalitet er en temmelig sikker opskrift på større modvilje mod tyrkere i Europa. Det er uforståeligt, at Angela Merkel vil skabe grobund for den udvikling.
EU finder næppe en løsning på presset på unionens ydre grænser sammen med præsident Erdogan. Det er en politiker i frit fald. Han har gjort sagsanlæg og fængsel til fast praksis mod de journalister, som kunne have hjulpet Tyrkiet til en mere kritisk offentlighed. Han prøver nu også at ramme journalister uden for landet, og det gælder ikke bare satirikere som den tyske tv-vært Jan Böhmermann. Erdogans arbejde med at intimidere kritikere er internationalt og sikkert til stor inspiration for andre autokrater i verden.
Præsident Erdogan opererer med flere former for frygt hos europæerne i sit forsøg på at udnytte situationen. Det siges ofte, at europæiske politikere spiller på frygten for islam. Men der er ikke mange, der skaber så stor frygt for islam som den tyrkiske præsident, der optræder truende og undertrykkende i sin religions navn.
Også EU-toppen puster til farlige gløder ved at påtvinge modvillige vælgere urimelige aftaler med en politisk islamisme i erdogansk aftapning.