Hvad er Danmarks vigtigste samfunds- værdier? Det har kulturminister Bertel Haarder spurgt danskerne om i en gimmick, en Danmarkskanon, som skal få danskerne til at diskutere, hvad der er centralt i dansk kultur. Danskerne har indsendt 2425 forslag. Eksperter har samlet de 20 vigtigste. Og blandt de 20 skal 10 vindere nu findes i en afstemning på danmarkskanon.dk. De 10 vindere udgør den endelige Danmarkskanon.
Bertel Haarders forsøg på at få os til at diskutere danskhed er væsentligt i en tid, hvor identitet og forankring er blevet flydende begreber. Derfor tager Kristeligt Dagblad imod kulturministerens udfordring og giver på dagens forside sit bud på de 10 samfunds-værdier, der bør stå i Danmarkskanonen (herunder fremhævet).
Den kristne kulturarv ligger som et fundament for mange af de andre samfundsværdier, der findes på listen. Det gør den også på Kristeligt Dagblads liste.
Den kristne tradition er kommet til os sydfra og som følge af vores forbundethed med Europa, Danmark i verden, som betegnelsen lyder i ministerens Danmarkskanon. Denne afhængighed af verden gjaldt, da danerne blev kristnet, som Jellingestenen fra 965 fortæller om, og den gælder i dag.
I Bibelen hedder det, at ”kærligheden tror alt”, og i modsætning til vikingemytologiens mistroiske guder kunne en kristen kultur fremavle et samfund baseret på den tillid, som har været en nøgle til at skabe et fællesskab med lav korruption og høj tiltro til politikere, offentlighed – og til hinanden.
Vi har altid et stykke af den andens liv i vor hånd, mente teologen Løgstrup, der dermed også fik sagt noget afgørende om, hvorfor vi i velfærdssamfundet altid må hjælpe det individ, som ikke kan klare sig selv. Fra kristendommen har velfærdssamfundet arvet den tanke, at den enkelte har uendelig værdi.
Fra Bibelen ved vi også, at det ikke er afgørende, om man er jøde eller græker, slave eller fri. Plads til forskellighed er et princip, der i dag har vundet fodfæste i en kulturkreds, der har hentet sine grundprincipper i den kristne arv. Kønsligestilling udgår fra samme tænkning om den enkeltes værd.
I Danmark udgik både andelstanken og folkeoplysningen fra kirkelige kredse, ikke mindst fra præsterne Hans Christian Sonne og N.F.S. Grundtvig. Hele 1800-tallets betoning af det folkelige skabte stærke bevægelser og foreninger, som har været med til at bygge Danmark op. Alfabetet i det danske sprog kom med missionærerne fra syd, og de havde også de navne med, som i dag er blevet de mest udbredte. Kristeligt Dagblad har medtaget hyggen på listen for sine synders skyld.
Der er en vis ironi i, at den kristne kulturarv i dag kan stemmes ind eller ud af en Danmarkskanon med en mobiltelefon ligesom i overfladiske realityshows på tv. Det er usikkert, om danskerne stemmer landets grundlæggende tro videre, men herfra skal lyde en opfordring til læserne om at gøre netop det.