Gudstjenesten aflyst af kønspolitik

Trosfrihed inden for folkekirken underkendes nu af ligestilling

Jakob Holm.
Jakob Holm. Foto: Leif Tuxen.

Et plejehjem i Vestjylland er blevet omdrejningspunkt for en teologisk disput i den danske folkekirke. Striden drejer sig om noget så abstrakt som embedssyn og forvaltning af sakramenter, men den kan nu få det meget jordnære resultat, at der fremover ikke holdes gudstjenester med folkekirkelige præster på Bakkely, som plejehjemmet i Videbæk hedder.

Bakkely er et luthersk-missionsk plejehjem, og det teologisk motiverede ønske fra plejehjemmet om kun at blive betjent af mandlige præster har fået den nye biskop over Ribe Stift til at skrive et brev til de lokale præster med krav om, at de afvikler den gældende turnusordning for pastoral betjening af plejehjemmet. Plejehjemmet skal fremover ikke længere være omfattet af præsternes rådighedsforpligtelse, fordi ønsket fra plejehjemmet ifølge biskoppen er i strid med den danske lovgivning om ligestilling. Denne folkekirkelige form for forskelsbehandling har ellers været almindelig praksis, siden de første kvindelige præster blev ordineret i folkekirken i 1940'erne. En paragraf i loven om ligestilling stadfæster ligefrem, at den ikke må være ”til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål”. Og i sagen om Bakkely har lokale, mandlige præster hidtil betjent og holdt gudstjenester på hjemmet på skift.

Luthersk Mission er en dansk religiøs for ening inden for folkekirken, som kan dateres tilbage til 1868. At foreningen er blevet inden for den folkekirkelige ordning var bestemt ikke givet på forhånd, og den er et klart eksempel på den rummelighed, som mange priser som folkekirkens egentlige styrke og adelsmærke. At foreningen principielt ikke anerkender kvindelige præster er i dag blevet et ekstremt synspunkt i Danmark, men i den kristne verden uden for landets grænser er synspunktet stadig det mest almindeligt gældende. Tænk blot på den katolske eller den ortodokse kirke.

Luthersk set er det med et gammelt teologisk ord adiafora (uden betydning), hvorvidt præsten er mand eller kvinde. Det gør ingen forskel for os, hvis blot evangeliet forkyndes rent og purt. Så langt har biskop Westergaard ret, og det er helt forståeligt, at han forsøger at forsvare folkekirkens mange, dygtige kvindelige præster, hvis eksistensberettigelse der jo reelt sættes spørgsmålstegn ved i Luthersk Mission.

Men er det klogt at møde intolerance med intolerance? Burde en biskop ikke være langt mere optaget af forkyndelse og sakramenternes forvaltning end af det sekulære princip om ligestilling? Folkekirken er andet og mere end en del af den danske stat, og det burde en biskop i en historisk kirke om nogen have sans for. Evangeliets udbredelse må altid gå forud for krav om ligestilling i en kristen kirke. holm