Diskussionen om muslimsk rituelt slagtet halalkød kan ikke reduceres til et spørgsmål om praktik, sådan som det sker på nogle offentlige institutioner. Argumentet lyder, at når nogle muslimske børn eller hospitals-patienter ikke spiser andet end halalslagtet kød, kan alle lige så godt få det.
Set fra et religiøst synspunkt spiser kristne da i princippet også alt. Der er i kristendommen frihed og ikke som i islam forskel på rent og urent. Jesus gjorde op med jødedommens mange love og regler og satte mennesker fri ved at erstatte reglerne med det dobbelte kærlighedsbud. Man skal elske Gud og sin næste.
Derfor kan man som kristen religiøst set være ligeglad med, om lørdagskyllingen eller koen bag bøffen er slagtet rituelt til afsigelse af en muslimsk bøn. Man risikerer at antage et muslimsk syn på rent og urent at islamisere kristendommen hvis man begynder at gå ind for en særlig kristen religiøs renhed, der afviser halalkød. I kristen forstand er det det, der kommer fra hjertet, der gør os urene som mennesker. Ikke det vi spiser.
Men man bør ikke være kulturelt ligeglad med, om det kød, der sælges eller serveres på hospitaler og i offentlige institutioner i Danmark, er halalslagtet. Halal er symbol på en kulturel og religiøs grænsestrid i samfundet. Den handler delvist om det samme, som striden om Muhammed-tegningerne også handlede om, nemlig afgrænsning af minoritetshensyn og dermed også spørgsmålet om dominans. Det er at hævde muslimsk dominans, hvis alle ikke-muslimske danskere skal spise halal.
Den malaysiske muslimske organisation World Halal Forum arbejder på at udbrede halal til mange nye produkter og til muslimer i hele verden. Den arrangerer en stor konference hvert år om ikke bare halalkød, men de mange andre produkter, herunder lægemidler, kosmetik og drikkevarer, som halaltænkningen er ved at udbrede sig til på det økonomisk meget lukrative globale halalmarked. Også i det lys er det relevant for alle at vide om kød eller andre varer er halal.
Det burde være indlysende, at jøder og muslimer skal have adgang til blandt andet rituelt slagtet kød, når det er vigtigt for dem. Men ligesom ingen har drømt om, at koshermad skulle gøres til normen i hele samfundet, skal halalkødet det heller ikke.
Det synspunkt har også statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) givet udtryk for i flere interviews tidligere på ugen. Hendes ønske om en mærkning af halalkød er fornuftigt. Selvfølgelig skal hospitaler og institutioner ikke holde op med at servere svinekød eller almindeligt slagtet kød. Vi skal som samfund tage hensyn til minoriteten, men den skal ikke dominere majoriteten.