Hastværk, lastværk og tålmod

Eftertænksomheden er hårdt truet i utålmodig zapperkultur

Jakob Holm, kronik og debatredaktør Kristeligt Dagblad.
Jakob Holm, kronik og debatredaktør Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen.

Flere medier har i den forløbne uge diskuteret kritisk journalistik, og i Kristeligt Dagblad fredag blev DR's to journalister og interviewere Martin Krasnik og Clement Kjersgaard kritiseret for i deres samtaler på tv at bruge en manieret stil, hvor de med deres konstante afbrydelser sætter sig selv i centrum i stedet for den person, de interviewer. Dermed svigter de reelt seernes krav om oplysning, lød kritikken.

Kritikken blev her i avisen afvist af netop Martin Krasnik, der forsvarede sin journalistiske metode og teknik med den begrundelse, at man på denne måde kunne skære igennem vrøvl og udenomssnak fra den interviewedes side. At Krasnik her kan have en pointe i for eksempel interviews med drevne politikere skal ikke udelukkes, men som journalistisk metode har teknikken en del problematiske konsekvenser.

Journalistens egen rolle er det første og største problem. Fylder han eller hun ikke for meget selv i en sådan situation? Og med mindre journalisten har guddommelige egenskaber som alvidenhed med sig i bagagen, kan og vil stilen med konstante afbrydelser skære mange overraskende svar fra på forhånd. Teknikken kan virke intimiderende på mange ”interviewofre”, og plads til eftertænksomhed kan nærmest udelukkes pr. definition.

Den omtalte interviewteknik, der bestemt kan være underholdende omend presseetisk dybt problematisk, er et sindbillede eller spejl af den tid, vi lever i, hvor informationssamfundets hastighed hele tiden forøges. Antallet af medier og nyhedskanaler er eksploderet, og vi bombarderes med information døgnet rundt. Her kan det være svært at skelne skidt fra kanel, og som moderne mediebruger tvinges man ganske enkelt til at prioritere sin tid og læsning i den uendelige mængde af tilbud.

Vor tids høje hastighed er problematisk for både samtalen, debatten og den reflekterede eftertanke. For ikke så længe siden var debat noget frygtelig kedsommeligt noget, der tog alt for lang tid. Sproglig talt kommer ”debat” fra det franske ”débattre”, der er udviklet af forbindelsen ”battre de“, som betyder at kæmpe om (noget). Men den form for debat er som død i dag. Det gider vi ikke længere spilde tid på. Moderne mennesker er tilsyneladende mere til hårdtslående pistol-journalistik.

Den danske teolog og kirkehistoriker Hal Koch definerede i sin bog ”Hvad er demokrati?” demokratiet som en stadig samtale. Den samtale er i dag nærmest forstummet til fordel for den hurtige og tit overfladiske dom og de flydende, konstante informationsopdateringer i en uendelighed. Det er en bekymrende udvikling - både for den enkelte, for demokratiet og for den frugtbare eftertanke.