Heltegerning på tog minder os om etisk pligt

En hurtig indsats afværgede sandsynligvis stormassakre

Jakob Holm, kronik og debatredaktør Kristeligt Dagblad.
Jakob Holm, kronik og debatredaktør Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen.

De tre amerikanere Anthony Sadler, Alek Skarlatos og Spencer Stone samt briten Chris Norman er navne, vi bør hylde, også når kalenderåret 2015 rinder ud.

De tilhører nemlig en sjælden race i verden af i dag. De er rigtige helte, der modigt og med fare for eget liv stoppede det, der lige nu ligner et terrorangreb og en potentielt stor tragedie om bord på et højhastighedstog mellem Amsterdam og Paris.

Om bord på toget var omkring 550 passagerer, og gerningsmanden, den 25-årige marokkaner Ayoub el-Khazzani, der så vidt vides stod på toget i den belgiske hovedstad, Bruxelles, var svært bevæbnet med flere skydevåben og ammunition nok til, at vi i værste fald i dag kunne have talt de døde i hundredvis.

Om gerningsmanden er organiseret terrorist, må efterforskningen vise, men de franske myndigheder er ret sikre på, at den 25-årige marokkaner er identisk med en radikal islamist, der tidligere har været i søgelyset hos efterretningsmyndighederne i både Spanien, Frankrig og Belgien, og som menes at have været i Syrien i foråret i år.

Som tak for deres indsats blev de tre amerikanere og briten i går mandag tildelt Frankrigs højeste orden, Æreslegionen eller Légion d'honneur, af præsident Francois Hollande i lysée-palæet. Og fra hele verden strømmer hyldesterne de fire mænd i møde for deres uselviske heltemod.

Uden på nogen måde at forklejne de fire heltes indsats kan man dog sætte spørgsmålstegn ved, hvor uselvisk handlingen egentlig var. Eller som den britiske helt, Chris Norman, selv sagde det i den britiske avis The Daily Mail, så kunne man som passager enten ”sidde og vente på at blive skudt, eller også kunne man blive vred og gøre noget”. Det gjorde han og de tre amerikanere så - og Gud ske tak og lov for det!

Men er den globale hyldest til de fire helte i det franske tog reelt ikke en opfordring til selvtægt? Skal vi nu alle fremover tage loven i egen hånd og få stoppet enhver uret, når vi møder den? Det korte og befriende svar er nej. Det skal vi naturligvis ikke. Selvtægt i en civiliseret retsstat er en uting, der vil true med at opløse enhver orden og kaste et samfund ud i kaos.

Heltene fra toget mellem Amsterdam og Paris har i stedet mindet os om noget andet, nemlig pligt og næstekærlighed. Man skal overholde loven, men når den er sat ud af kraft, så er man selv ”myndighed” og må træde i karakter. Så må man som togheltene handle i nødværge.

Situationsetik kunne man også kalde det, de fire helte foretog sig i toget. I en moderne forstand er de ”barmhjertige samaritanere”.