Bliver en pige gravid, inden hun er 18 år, og ønsker hun en abort, skal hun have sine forældres tilladelse til, at aborten gennemføres. Sådan er det nu, men det er i strid med menneskerettighederne, fremgår det af en ny ph.d.-afhandling, hvis forfatter i dagens avis argumenterer for gravide pigers selvbestemmelse. Abort skal fremover kunne foregå i dølgsmål uden forældrenes viden, mener hun.
Det er en kompliceret debat, der her rejses. Der er flere forhold, der taler for, at selvbestemmelsen skal indføres også på dette område.
ET VIGTIGT FORHOLD ER, at nogle af de piger, det drejer sig om (50-70 piger ønsker hvert år at få foretaget abort uden forældrenes viden), vokser op i hjem, hvor forældrene ikke er deres ansvar som voksne bevidst. Hvis forældrene gang på gang fejler og svigter børnene, er det for en umiddelbar betragtning ikke rimeligt, at disse forældre skal have ansvaret for en så vigtig beslutning som abort.
Et andet forhold er, at nogle af pigerne risikerer vold eller udstødelse fra de meget snævre religiøse miljøer, som flere af dem tilhører. Det virker ikke rimeligt, at en pige måske udstødes fra den kristne sekt eller den muslimske familie, som hun måtte tilhøre.
Et tredje vigtigt forhold er, at pigerne i fokus næppe altid kan overskue de store konsekvenser, der er forbundet med både fødsel og abort. Det er langt- fra altid, at forældrenes indblanding er en hjælp i denne ekstremt komplicerede situation, hvor uvildig rådgivning måske gør bedre gavn. Der er da også flere sager, hvor piger har gået i stilhed med graviditeten over for både myndigheder og forældre af frygt for forældrenes reaktion. Hvis pinen ved den besværlige beslutning kan forkortes ved uvildig rådgivning uden forældrenes indblanding tidligt i forløbet, er det at foretrække.
Alt sammen af hensyn til pigerne.
MEN DER ER også andre hensyn at tage i debatten, ikke mindst hensynet til de ufødte børn. Abort er et så dybt problematisk indgreb, at ethvert tilløb til at øge antallet af aborter skal bremses. Aborten har været fri siden 1973, hvor den blev afkriminaliseret, men den er ikke blevet etisk forsvarlig af den grund. Heller ikke i dette tilfælde.
Det er ikke rigtigt at støtte, at piger får foretaget et livsændrende indgreb i dølgsmål. Indtil de er myndige, er de i forældrenes varetægt, og derfor skal forældrene også fremover inddrages i den meget svære beslutning om abort eller ej.
For de piger, der risikerer udstødelse af sektlignende miljøer, er løsningen ikke at hemmeligholde aborten. I så fald bøjer man sig for de forkastelige udstødelsesmekanismer, der fungerer i nogle lukkede miljøer.
Henvisningen til menneskerettighederne forekommer også problematisk. Menneskerettighederne er ikke guddommeligt dikterede dogmer, der står uden for debat, men menneskeværk, der bliver til under politisk pres og med allehånde uigennemskuelige motiver. Derfor kan områder, der er i strid med menneskerettighederne, som dette angiveligt er, godt være rigtige, for menneskerettighederne er ikke en facitliste.
Debatten i dagens avis er vigtig og skal føres på et sobert og oplyst grundlag. Abort er aldrig en nem sag, og der er mange, mange forhold for den enkelte pige og kvinde, der i situationen kan tale for en abort.
Men principielt er abort ikke den rigtige løsning, heller ikke for piger under 18 år med eller uden forældrenes viden.