DANSK FOLKEPARTI vil ikke længere tolerere, at elever i landets folkeskoler kan bære »kulturbestemt hovedbeklædning« i klasseværelserne. Derfor bebuder partiet nu, som det fremgår af dagens avis, et lovforslag, der forbyder, at f.eks. muslimske piger kan bære tørklæder i timerne.
Debatten om det muslimske tørklæde har raset i flere år - både herhjemme og i udlandet. I Tyrkiet og i Frankrig har man indført forbud mod den religiøse hovedbeklædning, og det ville være naivt at nægte, at mange danskere finder tørklædet provokerende, fordi det ses som udtryk for et kvindesyn, der både er undertrykkende og diskriminerende. For et par år siden blev en fynsk lærer afskediget, fordi hun nægtede at undervise elever, der bar tørklæde i klassen.
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Louise Frevert, henholder sig til, at det er uhøfligt at beholde hatten på indendørs, og deri har hun jo ret, i hvert fald ifølge det, der så må kaldes for dansk høflighedstradition. Partiet vil da heller ikke kun have forbudt tørklædet, men også f.eks. turbaner og kasketter - altså hovedbeklædninger, som partiet kalder kulturbestemte. Forbuddet vil i så fald også ramme den tradition, der hører december til, når eleverne i de små klasser ifører sig nissehuer, og det er vel næppe en tradition, som Dansk Folkeparti vil til livs.
Så allerede inden lovforslaget er skrevet, tårner problemerne sig op, for et forbud mod hovedbeklædning i folkeskolen vil også være et brud på den frihedstradition, som, de fleste vel mener, også hører til det at være dansk.
Og hvem forestiller Dansk Folkeparti sig, der skal håndhæve forbuddet? Skal politiet køre forbi en gang imellem og tjekke de forskellige skoler, eller skal opgaven overlades til lærerne? Og hvis en elev nægter at tage tørklædet eller kasketten af, skal hun så have en bøde eller skal forældrene? Rækken af de ubesvarede spørgsmål, der knytter sig til et sådan lovforslag, er lang.
Men den væsentligste grund til at vende tommelfingeren nedad over for Dansk Folkepartis forslag er, at der overhovedet ikke foreligger nogen dokumentation for, at hovedbeklædninger i folkeskolen er et problem.
Louise Frevert mener, at det er skadeligt for integrationen, når påklædningen bruges til at signalere et religiøst tilhørsforhold. Det er hendes formodning, og det kan da godt være, hun har ret. Men dybest set er det også en udokumenteret påstand, for der foreligger ingen undersøgelser, der dokumenterer, at muslimske piger, der bærer tørklæde i folkeskolen, bliver dårligere integreret i det danske samfund end de muslimske piger, der ikke gør.
Derfor skal sagen undersøges til bunds, før man går så vidt, som til at indføre forbud ved lov. Lærerne skal spørges, eleverne skal spørges - også dem, der ikke går med hovedbeklædning - forældrene skal høres. Udgør hovedbeklædningen overhovedet et problem i folkeskolen, hvilket omfang har problemet, og hvori består det egentlig?
Indtil problemet er dokumenteret - hvis det altså overhovedet eksisterer - må man besinde sig, hvad man jo også allerede gør i hvert fald på de fleste skoler. En gang imellem rettes mediernes fokus på en enkeltstående sag, f.eks. som da den fynske lærer blev fyret. Og en gang imellem popper en sag om kønsopdelt svømmeundervisning op. Men i det store og hele finder man lokalt på skolerne en måde at klare tingene på, så situationen ikke får lov til at eskalere og udvikle sig til et problem.
Et lovforbud mod »kulturbestemt hovedbeklædning« i folkeskolen vil blandt danske muslimer blive opfattet som en stor provokation, og der er ingen erfaringer - hverken herhjemme eller fra udlandet - der viser, at en yderligere marginalisering af en allerede marginaliseret befolkningsgruppe på nogen måde fremmer integrationen.
miep