Indvandrerens oprindelse som tabu

Må man spørge en nydansker, hvor han kommer fra?

Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro på Kristeligt Dagblad.
Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Hvor kommer du fra? Hvad hedder du? Hvad laver du? Når vi lærer nye mennesker at kende, begynder det oftest med de helt elementære spørgsmål. Det er ganske menneskeligt og udtrykker som regel en velment interesse for et andet menneske.

Sagen er bare, som dansk-libanesiske Natasha Al-Hariri siger i Kristeligt Dagblad i dag, at det ofte er anstrengende, særligt for personer, der skiller sig ud fra resten af samfundet, hele tiden at forholde sig til sin etnicitet. Det kan være svært for de fleste danskere at forstå, men mange indvandrere lever med en følelse af ikke at høre til, som de fleste andre hører til i gruppen.

Forsker i etnisk og kønsmæssig ligestilling Rikke Andreassen kalder det ”en ekskludering af de efterhånden mange danskere, som ikke er hvide,” hvis man spørger en anderledes udseende person, hvor denne kommer fra.

Man kan også se sagen fra en anden side: Et spørgsmål er som udgangspunkt begyndelsen på en relation. Alle de mennesker, vi kender godt, har vi først stillet de banale spørgsmål.

Så man kan ikke opstille en moralregel om ikke at spørge efter herkomst, når man møder nye mennesker, der ser anderledes ud. Det er det generelle problem ved den politisk korrekte moral, at den så tit ender med at falde tilbage i en gammeldags regelmoral med forbudte ord og forbudte handlinger. Det giver en primitiv etisk tænkning.

Igennem 2000 år har vi haft en rig tradition for at udvikle etisk tænkning i vores åndshistorie. Kristendommen har ligget til grund for både dydsetikken, nytteetikken og situationsetikken, alle historiske etikskoler.

Denne rigdom reduceres til forbudt og ikke-forbudt i en korrekthedsetik, der ikke evner at åbne sig for diskussion, men vil opkaste sig til regel-autoritet og udskamme afvigere. Det trækker tæppet væk under den kritisk udfordrende tænkning om etik, som i mange hundreder år har kunnet ændre sig i takt med, at samfundet har ændret sig.

Mange indvandrere vil vende sig imod den simple regel, at man ikke skal spørge dem, hvor de kommer fra. I de fleste situationer er det bedre at blive mødt med interesse end ligegyldighed. Som i al anden omgang med mennesker er det dog klogt at sætte sig i den andens sted.

Som kassedame er det sikkert ikke rart at blive spurgt om sin oprindelse af en travl kunde, der i øvrigt ikke siger andet. Men endnu værre vil det være, hvis man af misforstået respekt spørger kvinden med den bornholmske dialekt om hendes oprindelse, men ikke manden med det mellemøstlige navn. Vi bør være interesseret i hinanden, og er man det, stiller man naturligvis spørgsmål.