Der skulle 448 sider og halvandet års udvalgsarbejde til for at beskrive den model for en historisk forandring af folkekirkens styring, som blev offentliggjort i går. Alligevel er der ikke lagt op til nogen revolution af kirken. Derimod foreslår udvalget bag betænkningen Folkekirkens styre en ledelsesstruktur, der bedst kan beskrives som besindig og moderat. Den skal give kirkens egne medlemmer, præster og biskopper mere at skulle have sagt over kirkens egne forhold.
Det er ikke urimeligt. Tværtimod. I dag har Folketinget uindskrænket magt over kirken. I takt med, at flere og flere folketingsmedlemmer hverken er kirkemedlemmer eller har nævneværdig viden om kristendommen, giver så stor magt ikke mening.
Forslaget til ny styring lægger op til at sikre magtspredning og forhindre, at én bestemt gruppe i kirken bestemmer over de andre. Reelt lægges der op til en slags kirkeligt tokammersystem, som kirkeministeren teoretisk set kan overtrumfe. Biskopperne sidder i det ene kammer og et kirkeråd i det andet.
LÆS OGSÅ: Kirkeråd kan gøre mindretal til tabere
Folkekirkens Fællesudvalg hedder rådet med en em af noget kedeligt og støvet, der sikkert er helt bevidst. Luften skal tages ud af de skræmmeballoner, som modstandere af enhver form for formaliseret kirkeledelse har opsendt.
Fællesudvalget det kontroversielle kirkeråd er demokratisk valgt og skal bestemme over en del af kirkens økonomi og indre forhold med ritualer, gudstjeneste og salmebog. Alt andet skal det holde sig fra. Og så afbalanceres det af bisperådet.
Det er et salomonisk forsøg på at dæmme op for kirkerådsfrygten, som i øvrigt er legitim.
Vil et kirkeråd, der bare hedder noget andet, ikke med tiden føre til centralisering og politisering af folkekirken, som skeptikerne frygter? Vil det ikke blive udlagt i medierne som folkekirkens stemme, hvis formanden for det nye fællesudvalg kritiserer nedskæringen i u-landsbistanden eller kontanthjælpen? Og ender man ikke med det frygtede scenarie, nemlig at have én stemme, der taler på kirkens vegne, og derfor kommer til at splitte den?
Det bliver en del af debatten, der venter. Men meget tyder på, at denne model for ny styring gør frygten overflødig.
Et andet vigtigt spørgsmål er, om mindretallene i folkekirken får deres plads og indflydelse. Demokrati er ikke bare flertalsstyre, men også behørig hensyntagen til mindretallene. Deres plads må sikres. Det sker ikke overbevisende med det forslag, der er lagt frem.
Meget tyder på, at regeringen under alle omstændigheder vil lovgive for folkekirkens styring. På den baggrund er der med forslaget udstukket en fornuftig ramme som afsæt for debatten. bjer