GMO. For nogle er det bare tre bogstaver. For andre en forkortelse, som fremkalder stærke følelser. Uomtvisteligt er det, at GMO – eller genmodificerede organismer – i dag udgør så stor en del af moderne fødevareproduktion, at det er værd for os alle at forholde os til.
I går offentliggjorde Det Etiske Råd sin udtalelse om GMO, og her var der langtfra enighed. Et flertal på 10 medlemmer støtter brugen af GMO, hvis det kan medvirke til at løse nogle af tidens allerstørste problemer såsom klimakrise og sult.
Et mindretal på 4 medlemmer mener, at GMO grundlæggende er udtryk for et forkert natursyn, og at det ikke er den rigtige strategi til at løse hverken klima- eller sultproblemer. Under alle omstændigheder er det rigtigt, at Det Etiske Råd nu tager emnet op. For utrygheden ved GMO er stor, uvidenheden om muligt større. Hvis vi som samfund skal træffe kloge beslutninger om GMO nu og i fremtiden, skal det ske på et oplyst grundlag.
Et hovedargument fra GMO-modstandere er, at vi med genteknologi piller ved naturens byggesten, mens nogle religiøse modstandere vil tale om Guds skaberværk. Hertil er der bare at sige, at mennesker i århundreder har forædlet planter og dyr, uden at det har fået nogen på barrikaderne. I bund og grund er GMO ikke anderledes. Det går bare meget hurtigere, og det indebærer naturligvis også risici.
Derfor er det også afgørende, at de stærke kommercielle kræfter, som den amerikanske fødevaregigant Monsanto, der ser et indlysende potentiale i GMO, ikke får frit spil. Først og fremmest bør GMO-området reguleres af intelligent lovgivning, nationalt og internationalt. Virksomhederne bør samarbejde med de forskere, som med den nødvendige faglige indsigt og uafhængigt af økonomiske interesser kan være med til at afgøre, hvad GMO skal og ikke skal bruges til. Samtidig er det naivt at forestille sig, at genteknologiens potentiale kan rulles tilbage på grund af dogmatisk modstand.
Endeligt skal den enkelte forbrugers til- og fravalg naturligvis også være med til at regulere området. I sin redegørelse taler Det Etiske Råd om ”den etiske forbruger”, der gennem sit forbrug tager ansvar for de etiske problemer, fødevareproduktion kan give anledning til.
Begrebet ”den etiske forbruger” betyder ikke, at vi alle sammen skal være tyngede af sort samvittighed på vej ind og ud af supermarkedet. Men det dækker over, at vi som forbrugere i dag både har et legitimt krav om indsigt i fødevareproduktion og et ansvar for de valg, vi træffer hver især.
Problemet er, at den bevidste forbruger i dag ofte ender som kastebold mellem fødevareindustriens skønmalerier og ngo’ernes skræmmekampagner. Ikke mindst ngo’ernes stærkt følelsesladede fremfærd har fået GMO-forskere til at trække sig ud af samfundsdebatten. Det er en skam. For hvis den etiske forbruger ikke bare skal blive et andet ord for mavefornemmelser og bæredygtig frelsthed, skal de etiske valg træffes på et sagligt grundlag.