Nu nærmer julen sig med hastige skridt, og denne weekend vil traditionen tro være præget af hektisk rejseaktivitet i det ganske kongerige. Med skolernes lukning i går vil juleferien være i gang for en stor del af befolkningen.
Og julen er stadig noget helt særligt for de fleste danskere - også for de såkaldt kulturkristne, der i dagligdagen ikke spekulerer så meget på kristendom og kirke. Som antropologen Cecilie Rubow siger det i avisen i dag, så er ”juleaften en helligdag for familien”, hvor fred og glæde er idealet, og hvor man kan hygge sig og have det rart sammen.
Men en ting er idealet. Noget andet er den moderne virkelighed. Ifølge Danmarks Statistik ender 46,5 procent af alle ægteskaber i dag i skilsmisse. I 1980 boede 82 procent af de hjemmeboende 16-årige med både mor og far. I 2013 er det tal faldet til kun 61 procent. Flere og flere børn vokser med andre ord op som skilsmissebørn.
Nu er alle skilsmissebørn heldigvis ikke ulykkelige ofre, og mange børn i ulykkelige ægteskaber præget af druk og misbrug kan have det betydeligt sværere end skilsmissebørn i den søde juletid. Men i skilsmissefamilier er mange ekstra opmærksomme på at have en god jul, fordi julen minder dem om tabet af drømmen om den lykkelige kernefamilie. Den nyskilte Anja Camilla Ravn udtrykker i dagens avis det, mange nok føler, når hun siger, at ”julen er et symbol på alt det, man sætter en tændstik til, når man bliver skilt.”
Beslutningen om at blive skilt tages altid af forældrene, og med den beslutning pålægger de sig selv et enormt ansvar for deres børns ve og vel, der blandt andet betyder, at det er deres ansvar at få julen til at fungere og hænge sammen på rimelig vis for deres børn.
Det kan kræve store ofre og tilsidesættelse af egne behov, men det skylder de faktisk børnene, der har brug for tryghed, traditioner og faste rammer - ikke mindst i juletiden.
De moderne familiemønstre er for alvor begyndt at manifestere sig i vores samfund, og de høje skilsmissetal er en af årsagerne til, at en del kirker nu tilbyder klassiske julegudstjenester allerede den 23. december. Det kan man vånde sig over som teolog og kritisere, men det får man ikke noget godt ud af, medmindre man vil frustrere og fremmedgøre endnu flere danskere i forhold til kirken.
Folkekirken skal naturligvis ikke lefle for folk og gå på kompromis med evangeliet for at behage, men at kirker tilbyder ekstra gudstjenester op til jul for at imødekomme et stigende behov, bør da kun skabe glæde i kirkelige kredse, hvor et sådant folkeligt krav hører til sjældenhederne. Her bør folkekirken som en selvfølge være så fleksibel som muligt og være der, når folket har brug for den.