91 procent af danskerne synes, at det er i orden, at elever i folkeskolen synger julesalmer i skoletiden. 80 procent finder det rimeligt, at eleverne tages med til julegudstjeneste af skolen, og 86 procent siger ja til krybbespil.
Efter mere end 10 års kritisk debat om religion i skolen er det glædeligt og overraskende at der stadig er så klar opbakning til de kulturkristne traditioner i skolen. Det ses i den nye undersøgelse, som Kristeligt Dagblad lægger frem i dag. Her er der flere, der stiller sig åbne over for kristendom i skolen, end der er medlemmer af folkekirken.
Det har de seneste år været til debat, at der er skoler, som sløjfer julegudstjenester og salmevers, som er forkyndende. Set i lyset af de 80-90 procents støtte bliver det helt uforståeligt. Der er næppe mange af skolens aktiviteter, der kan mønstre en lignende opbakning i befolkningen.
LÆS OGSÅ: Danskere støtter kristen jul i skolen
Julen gør danskerne mere positive over for kristendommen, og det er juleaften, der får flest i kirke. Men selvom forholdet til kristendommen er helt specielt i julen, tegner den overvældende støtte til skolekristendommen alligevel et billede af en kultur, der holder fast ved sin identitet. Helt overordnet køber vi ikke den vandtætte adskillelse af kristendom og offentlighed, som i sig selv er blevet en religion i for eksempel Frankrig og USA.
De seneste år har vi taget vigtige skridt væk fra den puritanisme, som vil, at børn tager skade af at høre en salme eller et Fadervor. Færre og færre politikere ser kristendommen som farlig for skolebørn, og Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan yngre politikere, også på venstrefløjen, ikke er så kristendomsforskrækkede som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og den nuværende Helle Thorning-Schmidt (S), der begge har ønsket religion ud af det offentlige rum.
Den nuværende regering har også på dette punkt gjort noget andet, end den lovede, før den blev regering. Før 2011 udviste venstrefløjen nemlig stor skepsis over for både Fadervor, konfirmationsforberedelse og gudstjenester i skoletiden. At man i stedet har vist tilbageholdenhed, har været klogt, for det antyder en forståelse og en respekt for de folkelige bånd til kristendommen. I øjeblikket står derfor få yderligtgående sekularister alene med den overbevisning, at der skulle ligge en særlig retfærdighed i at indrette samfundet på de ikke-troendes præmisser.
Julen viser, at idealerne om frihed fra religion aldrig har bidt sig fast i Danmark. Det har til gengæld den overbevisning, at danskerne troende som ikke-troende er forbundet med kristendommens fortællinger, som i denne tid tænder lys i vinterens mørke i både skoler, tv og kirke.