Kald tingene ved deres rette navn

Islamisk Stat er i fuld gang med at begå folkedrab i kalifatet

Kald tingene ved deres rette navn

Et enigt britisk underhus tog i sidste uge det markante skridt at gå imod David Camerons regering og erklære, at Islamisk Stat har begået folkedrab på kristne og yazidier. Den britiske regering havde ellers forsøgt at stoppe afstemningen, fordi den helt på linje med den danske regering mener, at det er en opgave for internationale domstole at drage den konklusion.

Dermed lægger briterne sig i forlængelse af både pave Frans, kongressen i USA, Europa-rådet og Europa-Parlamentet, der i februar anerkendte de religiøse minoriteters lidelser som et folkedrab.

Denne udvikling får dog ikke den danske regering til at ændre linje, selvom udenrigsminister Kristian Jensen (V) i Kristeligt Dagblad lørdag den 23. april gjorde det klart, at han ”personligt tror på, at en anklager vil kunne løfte den bevisbyrde ved en domstol”.

På baggrund af de uhyrlige forbrydelser, som blev begået under det nazistiske folkedrab på jøderne, vedtog FN i 1948 en folkedrabskonvention, hvori begrebet folkedrab blev defineret. Konventionens definition på folkedrab er karakteriseret ved, at ”folkedrab omfatter bestemte handlinger, som udføres mod en på forhånd defineret gruppe, med den specifikke hensigt at tilintetgøre gruppen.”

FN definerer her specifikt fire grupper, et folkedrab kan gå ud over, nemlig nationale grupper, etniske grupper, racemæssige grupper og sidst, men ikke mindst, religiøse grupper. Og til den sidste kategori hører både de kristne, yazidierne og shia-muslimerne, der lever inden for kalifatets grænser.

Et folkedrab handler ikke nødvendigvis om, hvor mange der bliver dræbt, hvordan de bliver myrdet, eller om ofrene er kvinder eller børn. Det, der afgør, om der er tale om folkedrab, er, om gerningsmændene specifikt har til hensigt at udslette en eller flere befolkningsgrupper. Og med de meldinger og historier, vi får fra flygtninge fra kalifatet, er udslettelsen af de vantro kristne, yazidier og shia-muslimer daglig kutyme for islamisterne.

Så hvorfor tøver udenrigsminister Jensen med at anerkende og definere de igangværende massakrer som folkedrab inden for Islamisk Stats kalifat? Det gør han af flere pragmatiske grunde. For det første er konflikten ikke overstået endnu. For det andet er betegnelsen folkedrab et meget symbolsk ladet begreb, som sender et stærkt signal. Det understreger, at man finder det yderst vigtigt.

For det tredje vil en anerkendelse for regeringen betyde, at den erkender, at den hidtil har taget fejl. Ydermere er der en indirekte forpligtelse for en stat til at gøre noget, når man anerkender overgreb som et folkedrab. Den forpligtelse kunne de kristne, yazidierne og shia-muslimerne i kalifatet ellers godt bruge.

holm