Det er spændende dage for Danmark. Konturerne tegner sig af en ny regering bestående af Venstre og Dansk Folkeparti. Alene bedømt på valgkampen kan man på forhånd danne sig et billede af, hvad en sådan regering vil foretage sig på mange forskellige politiske områder. Men hvad med miljøet?
Der har længe været talt om de globale udfordringer med drivhusgasser, men mange andre ressource-, natur- og miljøproblemer presser sig på. I går kunne Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen således oplyse, at løven og næsten 23.000 andre plante- og dyrearter er truede af udslettelse. Et nyt universitetsstudie viser som omtalt i dagens avis, at kloden ligefrem kan stå over for sin sjette ”masseudryddelse” i løbet af nogle år.
Med sin grådige jagt på ressourcer sætter mennesket et stadigt tungere fodaftryk på planeten. Næppe nogen vil forvente, at en dansk regering egenhændigt løser det problem, men de mange bække små gør stadig en stor å. Alle verdens lande er nødt til at bidrage med hver sit. Internationale aftaler er helt afgørende, men man kan være sikker på, at hvis man alene forlader sig på dem og markedskræfterne, går det galt for kloden.
Markedskræfter kan nemlig ikke sætte den rigtige pris på at bevare en dyre- eller planteart fra udslettelse. De kan ikke sætte den rigtige pris på et råstof, der slipper op om 10, 20 eller 50 år. Tilhængere af den utæmmede markedsøkonomi har godt nok den optimistiske forventning, at når der bliver mangel på ét råstof, bliver det uforholdsmæssigt dyrt, og så finder mennesket bare på at bruge noget andet.
Herhjemme var stort set alle partier i mange år enige om at være miljøbevidste, men det billede har ændret sig. Ved valget gjorde kun venstrefløjspartierne noget ud af miljøet. Partiet Alternativet har ligefrem bæredygtighed som eksistensberettigelse. Det er på alle måder trist, hvis miljøbevidsthed nu skal være en politisk særinteresse. De borgerlige partier synes særligt at have nedtonet miljømelodien. Venstre havde for nogle år siden en vision om, at Danmark skulle være fossilfrit inden 2050. Det mål er på vej ud i de grå tåger.
De Konservative, der engang havde miljø højt på sin dagsorden, er gået til angreb på planloven. Liberal Alliance er imod dansk enegang i energipolitikken, og Dansk Folkeparti vil koncentrere miljøindsatsen om de områder, hvor nytteværdien er størst. Det skal medgives, at mange miljøproblemer er komplicerede at løse, men man må håbe, at en kommende borgerlig regering ikke af den grund helt opgiver at sikre både natur og artsrigdom for kommende generationer, så godt det lader sig gøre. For borgerlighed kan vel stadig godt være grøn.
hhh