DER ER grde i landskabet omkring den hellige danske folkekirkeordning. I grsdagens udgave af Kristeligt Dagblad kunne man lse, hvordan den forhenvrende udenrigsminister og det nuvrende medlem af Folketingets Kirkeudvalg for Det Radikale Venstre, Niels Helveg Petersen, mener, at tiden er inde, hvor kirken skal have sin egen forfatning. Ganske vist inden for Grundloven, men alligevel en struktur, der kan fastlgge hierarkiet og forholdet mellem kirke og stat.
Tilsvarende kan man i dagens avis lse, hvordan det vrige politiske landskab ogs bevger sig i forhold til sprgsmlet. Hvor Enhedslisten nsker en decideret adskillelse, hvilket nppe overrasker mange, s gr bde SF, Kristendemokraterne, Social-demokraterne og de radikale ind for en eller anden form for ikke nrmere defineret kirkeligt selvstyre.
Sgar helt ind i regeringens rkker lyder der den slags toner, idet de konservatives medlem af kirkeudvalget, Knud Erik Kierkegaard, p sit partis landsrd sidste r sagde, at folkekirken skal have en mere selvstndig ledelse. Han sagde det dog med den klare tilfjelse, at der ikke m blive tale om en synodal struktur, men dog en form for selvstndiggrelse, som i det lange lb godt kunne betyde en nedlggelse af Kirkeministeriet. Det understreger, at der er et stigende fokus p den eksiterende kirkeordning, og som det ogs fremgr af en ny meningsmling foretaget af Catint for Ritzaus Bureau er der ogs flertal i befolkningen for at ndre ved folkekirkens srstatus.
Selv om den slags meningsmlinger altid krver forbehold, s er det med til at understrege, at hvor der for bare ganske f r siden ikke var mange, der kunne drmme om at stte den folkekirkelige ordning til debat, er det nu ved at udvikle sig til et varmt politisk sprgsml. Nogle mener endda, at det vil blive et tema i en kommende valgkamp, og mske er det det, man allerede er vidne til.
rsagerne er uden tvivl mange. n er den gede fokusering og bevidsthed om, at Danmark er blevet et multireligist land med adskillige religise mindretal, som fler sig forfordelt af staten i forhold til folkekirken.
n anden og i den politiske sammenhng mere aktuel rsag er, at det isr under den siddende kirkeminister, Tove Fergo, er blevet benbart for enhver, at der er temmelig uklare kompetencefordelinger mellem stat og kirke. S hvor det glade anarki, som har fulgt den flade folkekirkelige struktur, tidligere er blevet hyldet for netop at sikre, at det var folkets kirke, s er det samme anarki nu med til at skabe vaklen og uklarhed.
Det afslres, at der er mange grzoner i den gldende kirkeordning, som derfor med rette kritiseres helt ind i grundtvigske kredse, som ellers traditionelt har vret de strste forsvarere, af ordningen. En diskussion om at give folkekirken en forfatning behver ikke dreje sig om en adskillelse af kirke og stat. Det drejer sig om at diskutere folkekirkens historiske srstatus, men endnu mere om at skabe klare retningslinjer for, hvem der har hvilke kompetencer i folkekirken. Derfor er det p sin plads at tage en debat om kirkens fremtidige struktur. Og gerne en samlet og koncentreret debat, hvor alle modeller og lsningsforslag bringes i spil. weis