Konfirmation i skoletiden

Politikere bør droppe felttog uden folkelig forankring

I Viborg er kommunens børne- og ungeudvalg hoppet med på en bølge, som desværre breder sig flere steder i landet og truer med at vælte et ellers fint samarbejde mellem skole og kirke omkuld. Den nye bølge af strid handler om konfirmationsforberedelsen. Skal de kommende konfirmander som hidtil i de fleste dele af landet gå til præst om morgenen? Eller skal de, som tilfældet er i hovedstaden, gå til præst om eftermiddagen, når skolens øvrige undervisning er slut?

Et flertal af danskerne foretrækker, som det fremgår af Kristeligt Dagblad i dag, at konfirmationsundervisningen som hidtil ligger om morgenen. Samtidig er der flere unge, som tror på Gud i dag end tidligere. Men den slags oplysninger preller tilsyneladende af på de politikere fra Viborg over Frederikssund til Lyngby-Taarbæk, som sidder med det lokale ansvar i de mange sager om placeringen af konfirmationsforberedelsen. Religion er en privat sag, og skolen har brug for de unges tid, lyder de lokale politiske paroler.

Men mage til sludder skal man lede længe efter. Vi har selvfølgelig religionsfrihed i Danmark, og det er naturligvis frivilligt for unge, om de vil konfirmeres eller ej.

Men så længe Grundloven fortæller, at landet er evangelisk-luthersk, så er og bliver religion ikke kun en privat sag. Og så længe det fremgår af folkeskoleloven, at konfirmationsforberedelsen skal ligge inden for normal skoletid, så kan hverken børne- og ungeudvalg eller lokale skolebestyrelser skalte og valte med det samarbejde mellem skole og kirke, som flertallet faktisk sætter pris på. Demokrati forudsætter en beskyttelse af mindretal og udstrakte personlige frihedsrettigheder; men demokrati handler så sandelig også om at varetage flertallets interesser. Det sidste har en del lokalpolitikere i de seneste års konfirmationsdebat glemt. Over hals og hoved har de forsøgt at lave om på noget, som de slet ikke har folkeligt mandat til. For danskerne – også de unge – bakker i vid udstrækning med deres medlemskab og støtte til traditioner som konfirmationen op om folkekirken.

Folkeskolen rammes i disse år af en lang række problemer med uro, nedskæringer, dårlig vedligeholdelse og utidssvarende it. Lokalpolitikerne burde investere deres tid og kræfter i at løse disse konkrete problemer frem for at køre et diffust ideologisk felttog mod en kultur- og samfundsinstitution som folkekirken, der i bund og grund kun vil skolen og de unge det bedste. Konfirmanderne lærer hos præsten noget om næstekærlighed, om tilgivelse og fællesskab. De lærer også en del af kulturskatten som salmer, trosbekendelse og fadervor at kende. Og de får tid til at danne deres egen mening om troen og livet. Hvorfor i alverden sætte det over styr, når der ikke engang er et bedre alternativ?

mth