Korruption koster menneskeliv

Udviklingen lammes i samfund hærget af global svøbe

Ordet korruption stammer fra sproget latin og betyder i sin grundform at ødelægge eller fordærve, og det må man sige er en ret god og umisforståelig definition af dette djævelske fænomen, som hærger i alt for mange lande og i sit kølvand bremser for en positiv samfundsudvikling.

Ifølge en ny undersøgelse fra den amerikanske organisation ONE kan man omregne den globale pris for korruption til tre og en halv millioner menneskeliv om året, der ville kunne reddes, hvis de samme penge gik til investeringer i sundhed i stedet for. Et kvalificeret skøn lyder således på, at alene i Afrika syd for Sahara ville de penge, der i dag går op i korruption, kunne finansiere uddannelsen af 10 millioner børn, dække 500.000 skolelæreres løn, skaffe aidsmedicin til 11 millioner mennesker med hiv samt betale for indkøbet af 165 millioner vacciner.

Situationen i Afrika er kun mulig, fordi den globale kapitalistiske økonomi stadig er alt for uigennemskuelig. Den omfattende korruption, skatteunddragelse og hvidvaskning af sorte penge i udviklingslandene trækker nemlig tydelige spor til ikke mindst den vestlige verdens finansielle systemer i form af skattely, anonyme firmaer og hemmelige bankkonti. Mere gennemskuelighed eller transparens ville helt sikkert kunne afhjælpe en del af problemet.

Men der skal langt mere end økonomisk gennemskuelighed til, hvis verden skal korruptionen til livs. For korruption slår nemlig først og fremmest tilliden blandt et lands borgere i stykker. Og hvis tilliden er væk, lammes den sunde samfundsudvikling. Så bliver det jungeloven, der i stedet bestemmer, hvor enhver borger kun tænker på, hvordan han eller hun personligt kan få mest ud af enhver situation, snarere end hvad der overordnet er godt for det pågældende samfund.

Danmark ligger helt i top på Transparency Internationals korruptionsindeks som landet med mindst korruption, og det bør vi som nation glæde os over og være stolte af. Det er faktisk af samme grund, at Danmark i det seneste årti gang på gang er blevet kåret til ”verdens lykkeligste” nation. Verdens lykkeligste nation er selvfølgelig et begreb, man bør tage med et gran salt i et land, hvor melankoli, alkoholisme og antidepressiv medicin så langt fra er ukendte begreber. Lykke er ret beset ikke en permanent tilstand, men en følelse, der glimtvis kan indfinde sig i livets store øjeblikke.

Men bag det popsmarte lykkebegreb er vi måske den mest tilfredse nation, og det skyldes først og fremmest den enorme tillid, vi har til hinanden og de offentlige myndigheder. Denne grad af tillid skal vi fryde os over og værne om. Det er korruption andetsteds en påmindelse om. holm