Isjældne tilfælde sker det, at komplet isolation fører til stor kunst. Den amerikanske 1800-talsdigter Emily Dickinson trådte næsten ikke uden for en dør i hjembyen Amherst i Massachusetts, men producerede alligevel over 1700 digte, der ved offentliggørelsen efter hendes død strøg ind i den amerikanske litteraturkanon.
Men ellers er det en god tommelfingerregel i kunsten, at erfaringer med livets praktiske sider i alle dets facetter ikke er til skade for kunstneren. Man bliver bestemt ikke en større forfatter af at være havnearbejder eller revisor og skrive romaner i sin fritid. Men ved at have kendskab til og erfaring med praktisk arbejde udvider man sit erfaringsområde og øger muligheden for at støde på den gode historie, der kan sætte en roman eller en sang eller en film i gang.
LÆS OGSÅ: Den folkelige sang fortjener opmærksomhed
For filminstruktøren Bille Augusts vedkommende startede karrieren som bygningsmaler og fabriksarbejder, som han fortæller i dagens avis. Måske ikke ønskejob, men dog erhverv, der prægede den unge instruktørs arbejde. For en kunstner bør intet menneskeligt være fremmed, men ikke desto mindre er der mange områder, der ikke afspejles i moderne dansk kunst, måske fordi forfatterne og instruktørerne ikke har kendskab til dem.
For snart mange år siden efterlyste litteraturkritikere Den store danske samtidsroman og opfordrede forfattere til at drage til Ishøj og skrive om virkeligheden der. Dén debat skal vi ikke tilbage til, for man kan ikke dirigere kunsten og spænde den for nogen social eller ideologisk vogn.
Men derfor kan man jo godt undre sig over, som DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl, gjorde for nylig i Berlingske, at så mange romaner handler om danske kvinder i 30erne, der sidder i et sommerhus med skriveblokering. Og man kan huske på Martin A. Hansens eksempel: I store dele af sin forfatterkarriere opretholdt han et fuldtidsarbejde som lærer ved siden af bogskrivningen og efterlod trods sin relativt tidlige død langt mere, end forfattere gennemsnitligt gør i dag.
Produktivitet og erhvervserfaring er ikke en garanti for god kunst. Men for kunstnere som for alle andre gælder, at ens professionelle virke ikke tager skade af så bred en erfaringshorisont som muligt.mbh