Den danske forsker Eske Willerslev har i weekenden peget på, at vi snart vil kunne genoplive uddøde arter som mammutten. Forskere fra Rusland og Japan har nemlig fundet brugbar DNA fra gigant-dyret, som har ligget velbevaret i den sibiriske permafrost i omtrent 10.000 år.
LÆS OGSÅ: Eske Willerslev - Videnskabens vildmand
Japanske forskere siger, at de har planer om at sætte æg fra en mammut ind i en nu-levende hunelefant, der kan agere rugemor for den langhårede slægtning fra fortiden. Der er god grund til at frygte, at det vil ske. Vi vil have den viden og den teknik, der skal til, inden for år eller årtier.
Det er en vigtig ny grænse, forskerne er på vej til at overskride. En grænse, der igen vil rejse spørgsmålet om mennesket som herre over liv og død, som det er sket, hver gang vi har tiltaget os mere magt over livets skabelse for eksempel med kloning af fåret Dolly og i forbindelse med stamcelleforskning.
Nu er det så de uddøde arter, vi kan gen-oplive. Og der er ikke nogen central global myndighed, der kan stoppe det, hvis der blot er et enkelt fristed i verden, der vil tillade forskernes arbejde.
Det skønnes, at 99,9 procent af alle de arter, der har eksisteret, er uddøde. Og vi kender kun ganske få af dem. Det er således en stor og ukendt verden, vi er ved at åbne døren ind til.
Det står ikke klart, hvorfor man grundlæggende skal genoplive døde arter. Det tjener ikke noget medicinsk formål, sådan som eksempelvis stamcelleforskning gør det. Hvis vi vil skabe liv alene for at få mere viden, er det klogere at lade være.
Genoplivelsen af uddøde arter vil føre til en lang række svære valg. Skal man også genoplive neandertalere eller skabninger, som ligger endnu længere tilbage i udvikling? Det kan være væsener, som er halvt abe, halvt menneske.
Disse skabninger er sandsynligvis noget mere hårdføre og aggressive end den civiliserede homo sapiens anno 2011. Hvis deres intelligens er tættere på dyrets, skal de så behandles som åndssvage? Eller skal de vises frem i Zoologisk Have? Er det det liv, vi vil bringe dem tilbage til?
Sporene skræmmer. I 2009 lykkedes det at genoplive den pyrenæiske stenbuk, der havde været uddød siden 2000. Det genoplevede kid døde kort efter fødslen, formentlig på grund af en fejl i DNAet.
Så ikke nok med, at arten uddøde for anden gang på 10 år. Det nyfødte dyr, der var fabrikeret uden levedygtige lunger, måtte også lide en smertefuld død efter et liv på syv minutter. Den var blevet det første offer i et spil om, hvilke arter der skal genoplives, som kun lige er begyndt.
LÆS OGSÅ: Ingen enkel forklaring på mammuttens død
Et spil, som i de kommende år vil blive drevet frem af mennesker, der tiltager sig rollen som herskere over liv og død. AEM