Vi længes efter positive historier

Det går godt. Det bør vi minde os selv og hinanden om

Karin Dahl Hansen, Liv&Sjæl-redaktør på Kristeligt Dagblad
Karin Dahl Hansen, Liv&Sjæl-redaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Aldrig har så mange haft det så godt, og aldrig har man hørt så meget om alt det, der ikke går godt.

Men der er tilsyneladende en modtendens på vej, for mange længes efter at høre om det, der lykkes, om hjælpsomhed og om løsninger frem for problemer.

Det gælder på det nære plan, hvor almindelige mennesker deler positive historier på Facebook, og det gælder danske og internationale medier, som gradvist indfører konstruktive nyheder. Ulykkerne findes ganske vist, og de skal beskrives og formidles, men det gør løsningerne også, og der er brug for at se på verden med begge øjne.

Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i sidste uge er der næsten 200.000 danskere, der ”synes godt om” bevægelsen ”Fucking Flink”, der primært har sit liv på Facebook. Trods det tåbelige navn er idéen god. For her deler brugerne positive oplevelser.

Her beskriver en kvinde, hvordan en anden kunde i supermarkedet lagde ud for hende, da hun havde glemt sin pung. En mand skriver, hvordan en fremmed låste sin egen cykel til hans for at beskytte den mod tyveri, og det vrimler med eksempler på hjælpsomme skraldemænd, flinke politibetjente, tålmodige kassedamer og buschauffører, der har overskud til en munter bemærkning en mørk vintermorgen.

For det er sådan, hverdagen (også) er – fuld af mennesker, der rækker hånden ud, og det glemmer man indimellem, fordi den sure tjener og ham, der gav fingeren i trafikken, kommer til at fylde for meget.

Og ligesom de positive oplevelser kan drukne i de negative på det nære plan, er der en diskrepans mellem de mange negative historier i medierne og så virkeligheden i al dens kompleksitet. For der er altid krig et sted i verden. Der er altid et sted med hungersnød, og et eller andet sted på jorden er der også en tyfon, der raserer landsbyer.

Det er ingen kunst at fylde tv, radio, aviser og net med død og ulykke, for der er altid et kamera og en satellitforbindelse i nærheden. Men det er bare ikke dækkende for virkeligheden. Aldrig er så mange børn kommet i skole, aldrig har så mange haft adgang til rent drikkevand, og aldrig er så få mennesker blevet slået ihjel af andre mennesker. Børn bliver vaccineret, og demokrati kommer til i flere lande.

Også i denne uge vil der være massiv dækning af politisk turbulens i Danmark. Det er bestemt relevant, men midt i væg-til-væg-dækningen er det værd at huske på, at balladen foregår i et land, der gang på gang er udpeget som det mindst korrupte i verden, at de fleste politikere er gået ind i politik af et ærligt engagement, og at stemmeprocenten er stabil og høj. Det er ikke så ringe og også en del af virkeligheden. kdh