Lille pige vælter stort folketing

Ims sag kalder på nye regler for familiesammenføring

Im og hendes mor Suthida Nielsen (i midten) kan få lov at blive i Danmark, efter en politisk indgriben i kølvandet på pressedækningen. Her ses de til et fakkeloptog, der tidligere blev afholdt i Aabybro, til støtte for at de to skulle blive i landet.
Im og hendes mor Suthida Nielsen (i midten) kan få lov at blive i Danmark, efter en politisk indgriben i kølvandet på pressedækningen. Her ses de til et fakkeloptog, der tidligere blev afholdt i Aabybro, til støtte for at de to skulle blive i landet. . Foto: Claus Søndberg Denmark.

Kan 153 folketingsmedlemmer tage fejl? Når så stort et flertal nu er klart til at give den syvårige thailandske pige Im og hendes nærmeste familie permanent opholdstilladelse via en særlov, er det i hvert fald ikke nogen fejl demokratisk set. Folketinget kan i princippet vedtage de love, det vil, så længe man holder sig inden for Grundloven og de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig.

Set fra Ims og hendes families perspektiv er det fremragende. Nu undgår pigen at blive rykket op fra sin trygge hverdag og blive plantet i et land, hvor hun ikke kan sproget. Hun kan nu som mange andre udenlandske børn vokse op og forhåbentlig blive en god og velintegreret dansk samfundsborger.

LÆS OGSÅ: Se flere sager om udvisning af børn omtalt i medierne

Så hvad er problemet? Der er flere. Først og fremmest er det, at der er sået tvivl om den udlændingelovgivning, Folketinget selv har vedtaget. Der er skabt tvivl om, at alle borgere får samme behandling. Der er allerede historier ude om, at masser af børn i en lignende situation som Ims er blevet udvist eller står foran udvisning. Særlove er en uting, som flere borgerlige politikere også tidligere har tordnet imod. Herunder nogle af dem, der nu er gået forrest for at sikre pigen permanent ophold i Danmark. Det er unægtelig svært at frigøre sig fra den tanke, at partierne har travlt med at fremstå ekstra menneskelige, fordi der er kommunalvalg om få dage. Det er pænt udtrykt noget hykleri. Det er samtidig et uhyggeligt eksempel på, hvor let politikere svajer for folkestemninger og mediekampagner.

Når det er sagt, er det gode spørgsmål, hvad man stiller op med en udlændingelovgivning, som helt åbenlyst giver utilsigtede bivirkninger. Hverken den nuværende eller den tidligere regering har øjensynlig ønsket, at familiesammenføringsreglerne skulle være så stramme, at familier rives op med rode, når en far eller en mor dør. De har derimod villet gøre familiesammenføringer så besværlige, at det kunne bremse integrationsproblemerne. De problemer har været særlig udtalte for indvandrere fra visse ikke-vestlige lande, men ud fra et lighedshensyn kunne man ikke sætte prop i indvandringen fra netop de lande og ikke fra andre. Derfor er vi endt med et inkonsekvent regelsæt, og de formelle krav om tilknytning til Danmark har skærpet vanskelighederne.

Lovgivningen burde i højere grad fokusere på den såkaldte integrationsegnethed hos dem, der søger familiesammenføring. Det vil sige, hvor let ansøgere må forventes at kunne integrere sig i det danske samfund. Sådanne regler er vanskelige at definere objektivt og svære at administrere, men det er alligevel at foretrække frem for særlovgivning for de ansøgere, der er bedst til at få deres sag i pressen.