Hvilken folketingspolitiker har udtalt, at ”min tro og mit verdenssyn hænger tæt sammen med min politik”?
Inden svaret røbes, kan man konstatere, at synspunktet får stadig trangere kår i den demokratiske debat - især hvis politikeren kirkeligt befinder sig i det område, der lidt firkantet betegnes som højrefløjen eller missionsk.
Det har uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen om nogen mærket. Knap havde han, umiddelbart efter sin ministertiltræden, til Morgenavisen Jyllands-Posten udtalt, at han tror på en skabende Gud, før blandt andre religionshistoriker Jens André Herbener konkluderede, at ”man kan lige så godt sætte en kreationist til at være videnskabsminister, som man kan sætte en pyroman til at være chef for en brandstation.”
Siden har Esben Lunde Larsen været fast mand på forsiderne af især formiddagsbladene - og selv når det har handlet om alt andet end religion, er ministerens religiøse ståsted blevet nævnt.
Her ville det være let at kritisere pressen for manglende forståelse for tro. Problemet ligger dog i lige så høj grad hos Esben Lunde Larsen selv, der gentagne gange har afvist at uddybe kritikken. Men hvorfor ikke bare stå ved og forsvare sin tro?
Hvorfor gøre det til noget odiøst at have læst på Dansk Bibel-Institut? Hvorfor ikke kaste sig ind i debatten og nuancere synet på den kirkelige højrefløj, så det står klart, at ikke alt er som i Hans Kirks ”Fiskerne”?
Når tre ud af fire danskere i dag er medlemmer af folkekirken, skyldes det jo ikke mindst kirkens rummelighed. En rummelighed, man har set i de intense diskussioner om Grosbølls manglende tro på Gud, Ramsdals afvisning af opstandelsen og senest sognepræst Annette Bergs tro på reinkarnation og auralæsning.
Men hvis rummeligheden skal dække hele kirken, kræver det, at repræsentanter for alle fløje står ved deres tro og ikke bliver bange for deres egen skygge. Og her påhviler der fremtrædende aktører som Esben Lunde Larsen et særligt ansvar, så det ikke bliver angsten for en kuldsejlet politisk karriere, der styrer troen.
Og det kræver, at der i Danmark er plads til troende politikere, viser citatet øverst i denne leder. Ophavskvinden er den radikale politiker og tidligere minister Ida Auken, der tidligere på sommeren udtalte sig om sin tro til Kristeligt Dagblads hjemmeside religion.dk.
Det er en klar og ærlig udtalelse, der faldt, ganske få uger før Esben Lunde Larsen fik den store tur i mediemøllen. Når Ida Auken ikke endte i samme mediestorm, kan det skyldes mange ting, herunder at hendes kirkelige ståsted opfattes som mindre kontroversielt.
Men en forklaring kan også være, at hun ikke selv gør sin tro til noget kuriøst og ikke accepterer den mere eller mindre usagte præmis om, at tro og politik på ingen måde kan og må hænge sammen.
Her kunne Esben Lunde Larsen godt lade sig inspirere, ikke kun til gavn for sig selv, men i høj grad også til gavn for den demokratiske debat og folkekirkens rummelighed.