Lykkepillens død

Sproget er et våben i kampen mod ny folkesygdom

KRISTELIGT DAGBLAD har sammen med en række andre danske medier besluttet fremover at droppe det misvisende ord »lykkepille« fra avisens artikler. Ordet vil blive udskiftet med begrebet »depressionspille«, bortset fra de få tilfælde, hvor en citeret kilde vil insistere på at bruge det gamle begreb.

Lykkepiller har i Danmark siden 1957 været det folkelige navn for en gruppe antidepressive medikamenter, og ordet er derfor at finde i Retskrivningsordbogen, hvis opgave det er at registrere danskernes sprogbrug.

Nogle læsere vil måske umiddelbart tænke, at dette bevidste forsøg på at manipulere sproget er et udtryk for en politisk korrekthed, som i sig selv er utålelig, belærende og bedrevidende. Disse læsere bedes dog betænke, at begrebet lykkepille på ingen måde er dækkende for denne gruppe af medicinske præparater. Mennesker, der må bruge den slags medicin, er jo netop alt andet end lykkelige, ja nærmest det modsatte.

I den kulturhistoriske baggrund for ordet lykkepiller indgik der ikke desto mindre et folkeligt vid, der reagerede, da medicin til bekæmpelse af depression blev lanceret. Lykkepiller sås som et typisk moderne fænomen, hvor forkælede mennesker, der ikke vil finde sig i at være ulykkelige, krævede øjeblikkelige løsninger. Samtidig var pillerne for mange et udtryk for et reduktionistisk menneskesyn, hvor menneskets sindstilstande kan reduceres til kemiske balancer, der til hver en tid kan ændres med medicin. De fleste vil indrømme, at en sådan forståelse af mennesket er dybt utilfredsstillende, hvis det overføres på f.eks. fænomenet forelskelse. Her er mere end kemiske balancer på spil.

Pragmatisk set har den seneste generation af antidepressive midler, de såkaldte SSRI-præparater, dog vist deres store værd for millioner af mennesker i verden. Mange har med pillerne ganske enkelt fået en udholdelig tilværelse, der for en dels vedkommende kunne være endt med selvmord som eneste anden udvej.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er depression godt på vej til at blive en »global epidemi«. WHO skønner, at der lige nu globalt set går mindst 120 millioner deprimerede mennesker rundt i verden, og at ca. en million af dem vil vælge selvmordet som løsning på deres problemer. I 2020 vil depression blive verdens næsthyppigste dødsårsag, kun overgået af hjerte-kar-sygdomme. I Danmark omtaler myndighederne jævnligt depression som den nye folkesygdom. På en mandag som i dag vil en kvart million af kongerigets borgere vise symptomer på depression, og en halv million af os vil i løbet af vores liv blive ramt af en svær depression.

Årsagerne til den alarmerende stigning i antallet af depressioner er endnu ikke kortlagte. De fleste deprimerede mennesker registreres i den rige vestlige verden. Mangel på ressourcer og opmærksomhed i fattigere dele af verden kan sagtens være forklaringen, men det kan ikke udelukkes, at fænomenet er mere udbredt i det sekulariserede Vesten, hvor tabet af religion og sikre livsværdier for mange har skabt eksistentielle problemer.

Som sagt er vi som samfund på usikker grund, når diagnosen for eksplosionen i depressioner skal stilles. Ét er dog sikkert. Vi må øge den fælles opmærksomhed over for problemet, og her kunne vi passende starte med de ord, vi bruger. I det perspektiv er det let at vinke farvel til det alt andet end hjælpsomme ord »lykkepille« og leve med et tilfælde af bevidst sprogmanipulation.

holm