Lynafleder

Uanset om Fremskridtspartiet skulle komme over valglovens spærregrænse på to procent, vil partiets tilstedeværelse i valgkampen - ud over en skærpelse af tonen i udlændingedebatten - betyde en svækkelse af Dansk Folkeparti

ALT TYDER PÅ, at Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup i spisen får mulighed for at stille op til det kommende folketingsvalg. Partiet sprængtes, da Pia Kjærsgaard i 1995 dannede Dansk Folkeparti, og derefter endnu en gang, da et flertal på landsmødet i 1999 stemte for Glistrups tilbagevenden til partiet. Den daværende folketingsgruppe brød ud og dannede gruppen Frihed 2000. De fire kom ved valget i 1998 kun ind, da Kirsten Jacobsen i Nordjylland med sine stemmer sikrede alle fire mandater. Siden har Frem-skridtspartiet og Mogens Glistrup ikke på noget tidspunkt nærmet sig spærregrænsen ved nogen meningsmåling. Om det ændres, når opstillingen nu synes sikret efter afleveringen af mere end 20.000 underskrifter i Indenrigsministeriet, kan man kun gisne om.

Det er svært at vurdere, hvad den nu 75-årige Mogens Glistrups tilbagevenden på den politiske valgscene, får af betydning. Partiet har siden 1995 været en skygge af sig selv, og man må formode, at det kun er Glistrups navn, der overhovedet kan skabe opmærksomhed. Men det er en Mogens Glistrup, der i de senere år stort set kun har haft et trut tilbage i trompeten. Hans monomane og til det kriminelt uanstændige angreb på »muhamedanismen« har sikret ham fast klippekort til retssalene. En fremfærd, som bevidstheden om, at 20.000 vælgere har støttet partiets genopstilling, næppe vil lægge nogen dæmper på.

Uanset om Fremskridtspartiet skulle komme over valglovens spærregrænse på to procent, vil partiets tilstedeværelse i valgkampen - ud over en skærpelse af tonen i udlændingedebatten - betyde en svækkelse af Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard formentlig hverken kan eller vil konkurrere med Glistrup i graden af de ukvemsord, der vil lyde om truslen fra »de fremmede«. Men hun kan på den anden side heller ikke se bort fra, at det i nogen grad er de samme vælgere, de to skal kæmpe om. Det vil både føre til, at disse stemmer splittes, og forhåbentlig til, at mere tænksomme vælgere trods den udbredte fremmedangst, der appelleres til, finder tonen så uanstændig, at de besinder sig på valgdagen.

Fremskridtspartiet og Mogens Glistrup kan på den måde få funktionen som en lynafleder, der trækker stemmer fra Dansk Folkeparti og svækker dette partis styrke i et kommende folketing. Det kan også, hvis de øvrige partier kender deres besøgelsestid, indkapsle indvandrerspørgsmålet i valgkampen, så den mere snavsede del af slagsmålet overlades til de samme to partier. Fremskridtspartiet hentede sine sidste underskrifter på Vorbasse Marked. Lad dem bare fortsætte valgkampen i deres eget gøglertelt.

jr-o